Tør du?

Tror du på mig, hvis jeg fortæller dig at rigtig mange selvstændige mangler mod, når det kommer til SoMe?

Altså, nu skal du ikke tro, at Hold-i-ørerne-service fremover kommer til at handle om fluffy-mindset-positiv psykologi-agtige vinkler på markedsføring… og så alligevel.

Det er nemlig gået op for mig, at mennesker er mennesker uanset hvad de laver.

Sikke en overraskelse, hvad?

Det kunne du med garanti godt have fortalt mig.

Og dog: Når vi som selvstændige møder op til første møde med en potentiel samarbejdspartner, er det ikke ligefrem vores mangel på mod, vi nævner først, når vi skal beskrive udfordringen. 

Derfor møder jeg oftest nye kunder, der fortæller mig at:
– De ikke ved, hvor de skal få alle ideerne til indhold fra
– De synes, de bruger alt for meget tid på at finde på indhold
– De får slet ikke det udbytte, de håbede på, når de så endelig er aktive på de sociale medier

Kan du kende de problemer?

Men hvorfor er det så svært?

Når jeg så fortæller dem, at det bedste de kan gøre er, at være aktive og vedholdende, begynder de at trække i land:
– “Bare vi ikke trætter følgerne”!
– “Bliver det ikke plat/spammende”?
– “Så kan jeg jo ikke bestille andet!” sagt med en vred og defensiv stemme

Kig de tre ovenstående udsagn igennem, og kig så på de tre problemer i afsnittet oven over.

De tre øverste er handlinger, der ikke bliver udført og resultater, der udebliver. Det er konkret.

De tre nederste er følelser og formodninger om, hvad andre føler.

Vi vil gerne, men vi tør ikke

Det er meget menneskeligt at stå på kanten af den store vippe i svømmehallen og tvivle, til man ender med at kravle ned ad stigen igen.

Ved siden af min SoMe-virksomhed underviser jeg i teater (jeg har selv en skuespilleruddannelse fra før min nuværende karriere), og jeg kan godt kende modstand, der bunder i frygt, når jeg ser den.

– Vi har lært ikke at være for anmassende
– Vi har lært, at det er plat at slå på tromme for sig selv
– Vi vil faktisk helst undgå at stå frem i lyset og modtage andres dom over os (gennem vores produkter)

Derfor er det hårdt at markedsføre sig selv!

Hør lige her!

Sælger du et produkt eller nogen ydelser, du inderst inde ved, ingen har brug for?

Nej vel?

Du tror på det du sælger. Nogen har behov for at høre om det.

Derfor er det også vigtigt, at du deler din begejstring – For den smitter!

Vi har lovgivning, der forhindrer spam, din markedsføring bliver kun plat, hvis du selv er det (og der er også plads til platte selvstændige), og du kan planlægge dig ud af knoklearbejdet.

Tilbage er blot at finde på gode, relevante opslag og blive ved. Du vil blive forbavset over, hvor meget nemmere det bliver, når man har fjernet sin angst for at være “for meget”.

Jeg hepper på dig.

 Du kan læse mere om mig her: karismatisk.nu

Det er på høje tid at få planlagt vintersæsonen!

Med det mener jeg ikke, at du skal gøre din have klar, men at dine sociale medier skal være optimeret til de store salgsperioder:
– Black Friday
– Jul
– Januarudsalg

Hvis du er B2B er det også nu, de store virksomheder og kommunerne begynder at skulle bruge deres budgetter, hvis de skal have det samme næste år.

Har du brug for en snak om det? Så bestil sparring her.

Har du bare brug for en lille gratis håndsrækning?

Hver onsdag i Facebookgruppen “Sociale medier for små virksomheder” holder jeg brevkasse. Der findes ingen dumme spørgsmål!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

Create your website with WordPress.com
Kom igang
%d bloggers like this: