SoMe FAQ 2

Jeg bliver tit spurgt om de samme ting – måske kan du også bruge svarene?

Dette er mail nummer to i serien om de mest stillede spørgsmål om sociale medier for små virksomheder. Du kan læse den første udgave af SoMe-FAQ her.

Men nu til vores FAQ:

Skal jeg have en side eller en gruppe til min virksomhed?

Jeg ved, at der sidder “guruer” derude, der råder dig til at have en gruppe, fordi den får større rækkevidde end en side.

Det passer – det med rækkevidden altså.

Men:
– Grupper er ikke bedst til alt
– I langt de fleste tilfælde, kan du ikke nøjes med gruppen, men skal også bruge en side.


Grupper er gode til vidensformidling og community

Sælger du for eksempel kurser eller lever på anden måde af din viden? Så kan det være en god ide, at skabe et forum, hvor du kan vise din kunnen, og hvor dine potentielle kunder kan dele deres udfordringer (som du har løsningen på) i et sikkert miljø, hvor de alle har noget tilfælles.

Et eksempel: Min egen Facebookgruppe “Sociale medier for små virksomheder”, hvor jeg holder brevkasse og bootcamps.

Som udgangspunkt er grupper gode til at nå enkeltpersoner, enten fordi du sælger B2C eller B2B til selvstændige. At være med i et community er nemlig en personlig beslutning, og ikke noget en medarbejder gør for sin arbejdsgiver (det kan ske, men det er ikke normen).

Sider er gode til produktsalg og kreative

Hvis du har en webshop eller på anden vis sælger produkter, vil jeg for det meste anbefale at have en side og bruge annoncering. Det er svært at have et community, der hedder “alle os, der køber kylling” (man kan godt have en gruppe, hvor man udveksler opskrifter, men det kræver, at man bruger en hel del energi på at vedligeholde sådan en gruppe, så det skal være et velovervejet strategisk valg).

Hvis du er kreativ, vil jeg også anbefale dig at skabe noget godt content, som folk vil dele (hvilket de kun kan i begrænset omfang fra en gruppe) – Med mindre, du har planer om at undervise!

Et eksempel: Lad os sige, du laver keramik. Du tager nogle smukke billeder af dine værker, og laver en film med din arbejdsproces, som i sig selv er interessant at se på. Det giver folk lyst til at dele opslaget, og så er det vigtigt at kunne række ud over dine følgere, som du jo kan fra en side.

Hvis du derimod vil lære andre at lave keramik, giver det mening at have en gruppe, hvor dine elever og andre interesserede kan vise deres egne værker og du kan vejlede og opmuntre dem.



Må man sælge i sine opslag?

Man hører ofte, at man for eksempel ikke må sælge på LinkedIn. Lige i det tilfælde er det lidt noget sludder, for alle på LinkedIn er der for at sælge noget (deres arbejdskraft, hvis de er jobsøgende!).

Alle er der for at “spille det store spil”, også selvom nogle siger, at de bare gerne vil pleje deres netværk.
Man håber jo på, at netværket kan skaffe noget: Kunder i butikken, viden og sparring, man kan bruge i sit arbejdsliv og dermed komme “frem i livet”, den næste ansættelse…

Så lad os slå fast: Alle er der for at sælge!

Hvorfor siger man så, at man ikke må sælge?

Som regel mener man rene produktopslag eller slagtilbud, når man siger, at man “sælger”, og det er også rigtigt, at” 3 for en 10’er- opslag” ikke nødvendigvis virker ret godt.

Omvendt kan man lave så mange opslag med tips og tricks til følgerne, at de glemmer, at man også skal leve af det man laver.

Så mit råd er: Husk at minde folk om, at du også har noget til salg. Bare engang imellem.

Noget helt andet er, at du faktisk ikke må reklamere for dine ydelser eller produkter fra din private Facebookprofil uden at markere det som REKLAME ifølge dansk lovgivning… og slet ikke ifølge Facebooks egne retningslinjer!

Det samme gælder faktisk for LinkedIn, men der er lidt større accept, netop ud fra den betragtning, at alle er der for at fremme deres karriere, og “alle har noget til salg”.


Hvad koster det at annoncere på de sociale medier?

Det korte svar? Det koster det, du er villig til at investere.

Annoncering på de sociale medier er nemlig (ligesom Google ads) en form for auktion, hvor du byder på at få vis en bestemt type indhold på et bestemt sted for en bestemt målgruppe.

Jo snævrere målgruppe, jo dyrere bliver det.

Men: Det er ikke kun dine penge, der bestemmer, om du får visningerne. Er dit indhold godt, og er din målgruppe villig til at engagere sig med den, så får du bedre og billigere visninger end en konkurrent med dårligere indhold.

Når det så er sagt, har hver platform et minimumsbeløb: På Facebook er det 10 kr. dagligt, på LinkedIn 60 kr.

Jeg plejer at anbefale, hvis man er en lille virksomhed med et lille budget, at man starter ud med et lavt budget (måske 50 kr. dagligt på Facebook eller 75 kr. på LinkedIn), og optimerer på sit indhold, indtil man ved, hvad der virker. Derefter kan man altid skrue op (det er sværere at skrue ned).

Tak fordi du læste med!

 Du kan læse mere om mig her: karismatisk.nu

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

Create your website with WordPress.com
Kom igang
%d bloggers like this: