Er du en kreatør?

Hvad betyder “creator mode” og hvad skal du vælge?

Har du set, at du kan vælge “kreatørtilstand” på for eksempel Instagram og LinkedIn? Har du overvejet at slå det til?

At være creator (på dansk hedder det knap så mundret “kreatør”) betyder, at du laver indhold, der er skabt til at leve sit liv online.

Dit indhold er produktet.

Det gælder for eksempel bloggere, Youtubere, og mange andre på Facebook, Instagram, TikTok mv. samt streamers, som jeg har skrevet om i en anden artikel.

Det betyder, at hvis du sælger papirservietter og reklamerer for dem på de sociale medier, er du ikke kreatør.

Den måde kreatører skaber en forretning på, er ved at skabe indhold, følgerne gerne vil se og bruge den platform, de derved opnår til at tjene penge. Det kan være via annonceindtægter fra fx. YouTube og Meta (når der er en reklame i deres indhold får de en bid af kagen), eller ved at være influencers og reklamere for andres produkter gennem affiliate links/sponsorater.

Som virksomhed med et produkt eller en ydelse, er du som udgangspunkt ikke kreatør, og skal derfor heller ikke vælge creator mode eller lignende, da du skaber de forkerte forventninger hos følgerne (de tror, de følger et brand, der skaber oplevelser for dem, når hensigten hele tiden er at sælge papirservietter!).

Det skaber også forkerte “forventninger” i algoritmen. Algoritmen forsøger at matche indhold med de brugere, der har lyst til at se det. Hvis den tror, du skaber underholdning, viser den dit indhold til brugere, der vil underholdes. Når du så viser papirservietter, er de slet ikke interesseret, og det registrerer algoritmen, der så skruer ned for din rækkevidde.

Derfor skal du alligevel tænke som en kreatør
Selvom du ikke slår funktionen til, kan du stadig have gavn af at tænke som en kreatør. 

Det er klart, at hvis du kan underholde med dine papirservietter, så har du skabt et stærkt blikfang. Jeg har tidligere skrevet om min kunde, som er “sin egen influencer”.

Det er næsten den eneste måde, hvorpå du kan få succes på TikTok eller YouTube med dit brand (ud over betalt annoncering): At skabe indhold, brugerne vil have for indholdets egen skyld, og ikke kun som reference til et produkt, som findes et andet sted. Det er egentlig ret tæt på det gammeldags “content marketing”.

Hvis du er musiker, billedkunstner, foredragsholder, vidensformidler mv.: Hvorfor ikke prøve at gå kreatørvejen?

Med det mener jeg, at du ved at skabe indhold, der er beregnet til at blive udgivet online som minimum får skabt opmærksomhed på dine offline aktiviteter… men måske kan du ligefrem skabe dig et onlinepublikum stort nok til at generere en indtægt?

Har du brug for hjælp?

Jeg tilbyder 1-1 sparring på din SoMe-markedsføring, strategiforløb, contentproduktion, annoncering – Og (hvis I er en større gruppe) workshops om forudsætningerne for succes på de sociale medier som selvstændig.

Se ydelser og priser her.

Tak fordi du læste med!

 Du kan læse mere om mig her: karismatisk.nu

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

Create your website with WordPress.com
Kom igang
%d bloggers like this: