Design a site like this with WordPress.com
Kom igang

Er du professionel skuespiller? – Ellers skal du læse med her.

Hvis du ikke er professionel skuespiller, skal du holde dig fra at lave videoer, hvor du selv optræder.

Naaaarj, det var en joke – Der er mange, der gør det alligevel, og gør det med succes. Og det kan du også! Der er dog én ting, du skal holde dig fra, hvis du ikke har gået 4 år på de officielle uddannelser.

Jeg optager og redigerer mange videoer på et år, og jeg har selv arbejdet som professionel skuespiller, så denne fejl stryger mig virkelig mod hårene!

Mange vil gerne være så dygtige og grundige, og så begår de en fatal fejl.

De skriver et manuskript, og lærer det udenad.
Så enkelt kan det siges.
Lad være med det.
Med mindre du altså er manuskriptforfatter og skuespiller. For det er faktisk svært.

Resultatet af fejlen bliver, at dit manuskript er alt for “skriftsprogs-agtigt”.

Det typiske tegn på, at videoen er optaget med et manuskript skrevet af ikke-

Det typiske tegn på, at videoen er optaget med et manuskript skrevet af ikke- professionelle er, at sætningerne bliver for lange, der bliver talt i slogans, og nogle koblingerne mellem sætninger bliver unaturlige.

Når vi taler, starter vi sjældent en sætning med “derudover…”, men det ser jeg typisk i virksomhedsfilm.

Derved mister du den helt store fordel ved at optræde på video: At dine kunder får et indtryk af, hvem de handler med!

Hvem gider at købe af en robot, der gentager ord, som den har lært udenad?

Hvad skal du så gøre i stedet?

Selvfølgelig skal du forberede dig, men du skal gøre det på en helt anden måde.

Du skal tænke på, hvad dit hovedbudskab i videoen er.

Og så skal du svare på spørgsmålet “Hvorfor er det vigtigt (for din målgruppe)”?

Og så skal du fortælle hvorfor svaret er vigtigt (IGEN: FOR DIN MÅLGRUPPE!) Sådan bliver du ved.
Det skriver du ned som stikord, du kan have ved siden af kameraet.
Og derfra improviserer du.

Lad være med at censurere dig selv, hvis du siger “øh” engang imellem. Den slags fejl er det primært dig selv, der lægger mærke til.

Hvorfor er det vigtigt?

Nogle vil stejle overfor dette råd.

“Det gælder ikke for mig, jeg er bedst, når jeg har et manus, så er jeg mest tryg”, siger de.

Det er bare synd, for din tryghed koster kunderens opmærksomhed.

Og min erfaring siger, at perfektionisme ikke gør din video bedre. Det gør bare processen længere.

Du vil altid kunne finde fejl, og der kommer ikke færre, hvis du tager din video om 30 gange. Det bliver sværere og sværere at holde fokus, og du kan ikke holde den autentiske øjenkontakt med kameraet (og dermed din målgruppe) efter 29 optagelser.

Du er ikke professionel skuespiller.

Advertisement

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: