Design a site like this with WordPress.com
Kom igang

Er de sociale medier ved at dø?

Tumult hos Twitter og Fyringer hos Meta tegner et sort billede af fremtiden.

Lad os kigge i kortene, og se, hvad fremtiden bringer.

Hvis du læser aviser i øjeblikket, kan du se, at der sker mærkelige ting i Social Media-landskabet på det seneste: Twitter er blevet spået en mulig konkurs, og Meta er i gang med en større fyringsrunde.

Hvis dit salg samtidig er faldet drastisk på det seneste, er det nærliggende at tænke, at markedsføring på de sociale medier måske ikke har den styrke, det plejede at have.

Hvis du oven i købet hører venner, der diskuterer sociale medier, sige at de ikke længere gider at være på Facebook eller lignende, er det nemt at konkludere, at solen er gået ned over de sociale mediers storhedstid.

Det behøver dog ikke at være tilfældet. 

Lad os se på argumenterne, og prøve at finde hoved og hale i dem:

Husk at dine venners meninger ikke tæller som data – Kun data tæller som data!

Se på dine tal.

Interagerer din målgruppe stadig med dine opslag i samme omfang som før? (Hvis ikke organisk, så måske med et lille skub fra betalt annoncering). Så er din målgruppe stadig på det pågældende medie. 

Der er store chancer for, at dine venner overdriver. Det lyder mere dramatisk at sige, at ingen nogensinde bruger Facebook, end at sige, “Jeg bruger det til begivenheder, køb og salg, grupper, fødselsdage, minder… men ellers bruger jeg det slet ikke” 😉

Korrelation indebærer ikke kausalitet!

Ok, det er noget, man skal kende en smule til videnskabsteori for at forstå, så her kommer en forklaring: Bare fordi noget sker samtidig, behøver det ene ikke at føre det andet med sig.

Det er snart Jul, så her kommer et nærliggende eksempel: Bare fordi du får ondt i maven, hver gang du spiser risalamande, betyder det ikke, at du ikke kan tåle det. Mavepinen kan komme af at spise risalamande EFTER et stort julemåltid!

Det betyder, at dine faldende salgstal ikke nødvendigvis er affødt af problemer med de sociale medier. Det kan også være, at de kommer af den kæmpe økonomiske krise, vi står lige midt i, og som også tvinger Meta til at fyre medarbejdere!

Hvad sker der, hvis Twitter og Meta forsvinder?

Så sker det, som allerede nu er ved at ske (og som forstærker de to kæmpers krise): Brugerne flytter et andet sted hen. Facebook og Instagrams brugere er på vej over på TikTok, og Twitters brugere masseudvandrer til Mastodon, som pt. er en idealistisk udgave af Twitter.

Behovet for socialt samvær med mennesker fra hele planeten, og personligt tilpasset underholdning lige når vi vil have det, forsvinder ikke fra den ene dag til den anden.

Skal du være bekymret?

Det synes jeg ikke umiddelbart.

Men jeg synes, du skal sikre dig: 

  • Sørg for at sprede dine kanaler – Måske er det nu, du skal på TikTok?
  • Sørg for at have et publikum, du har adgang til, hvis en af dine kanaler lukker. Det mest oplagte er en email-liste, men det kunne også være en kundeklub på en separat app, en abonnementsordning, en sms-liste… eller noget helt femte. Tænk kreativt (så længe du overholder loven)!
  • Sørg for at lave relevant og engagerende indhold, som dit publikum kan bruge til noget. Uanset platform skylder de dig IKKE deres opmærksomhed.

Jeg følger naturligvis udviklingen tæt. Sig til, hvis du har spørgsmål

Advertisement

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: