Design a site like this with WordPress.com
Kom igang

Hvor mange gange skal du lægge noget op på Facebook, Instagram, TikTok, LinkedIn eller Pinterest i 2022?

Det kan godt være, du får et shock, når du læser den lille oversigt, jeg har lavet.


Jeg har krydsrefereret forskellige artikler og videoer med platformenes egne udmeldinger for at få et troværdigt resultat.

Når det så er sagt, skal det også passe med din målgruppe og dine ressourcer!

Som jeg skrev i den forrige mail (find den i din indbakke, hvis du endnu ikke har læst den), handler det om at prioritere og at få et udbytte, der kan måle sig med indsatsen.

Derfor skal du heller ikke være tilstede på alle platforme.

En anden god nyhed er, at det er ok at genbruge indhold, bare det ikke er for gentagende. 

Og som jeg ofte siger: Det er bedre at gøre noget end intet at gøre – Bare du gør det regelmæssigt.

Der er også mulighed for at få hjælp til at finde på content-ideer

Du kan for eksempel købe min skabelonsamling med 36 opslag, du kan lave med det samme for kr. 129 (inkl. moms)

Der findes mange skabeloner derude. Min er tilpasset små virksomheder.

Du kan også få hjælp til at prioritere mellem platformene og skabe en personlig plan for dine opslag. Det foregår ved en 1-1 sparringssession
Ansøg ved at sende en mail: anna@karismatisk.nu

Pris: Kr. 2.100 (+ moms)

Og nu til min oversigt over opslagsfrekvens – Gem billedet som huskeseddel!

Den vigtigste pointe fra 12 timers workshop

“Det er blevet nemmere at prioritere” (workshopdeltager)

Den pointe, som gav anledning til mest diskussion under de fire sidste workshops, jeg har holdt, var prioritering.


Det virkede lidt som en umulig opgave: At give nye webshop-ejere indblik i sociale medier, SEO, Google Ads og email marketing på fire gange tre timer!

Derfor var min vinkel klar: 

Jeg måtte give deltagerne nok indsigt til, at de kan komme i gang med nogle af tiltagene, indsamle nogle data, og derefter få et billede af, hvilke resultater de kan skabe for sig selv.

De skulle desuden få en ide om, hvad de selv kan, og hvad de skal have hjælp til. 

Når man går i gang med markedsføring af sin egen virksomhed, føles det lidt som om alt er pensum. 

Man føler, at man både skal have en stor organisk indsats, annoncere og sende tonsvis af mails.

Omkostningerne ved at gøre dette er dog tit for store til, at du kan blive ved i længden. 

Derfor kan det betale sig at se på, hvad du reelt bruger på din markedsføring, når du skal tælle dine egne arbejdstimer med! 

Du skal desuden se på, om der er nogle omkostninger, du ikke har tænkt på. Det kan for eksempel være, at det falder dig nemt at sende nyhedsbreve, og at du sælger noget hver gang, du sender det.

Så er det jo en rigtig fin kanal, hvis du altså har en plan for, hvordan du vil blive ved med at få nye tilmeldinger til din liste, for den indsats skal regnes med i dine omkostninger. 

Måske kan det betale sig at købe sig til mere hjælp end du tror.

Derfor gav prioriteringsspørgsmålet anledning til en del diskussion under de fire workshops.

 For hvordan finder man den rigtige hjælp? 

Mange bliver for eksempel fristet til at få hjælp af en studentermedhjælper eller praktikant, men hvis de selv ender med at skulle tage alle beslutninger, finde det rette indhold og skal instruere i, hvordan man gør, er det ikke sikkert, besparelsen er så stor… 

(Vi kender selvfølgelig alle nogen, der har fundet en perle af en medarbejder til ingen penge, men det kan man jo ikke forvente sker hver gang).

Hvis man gør brug af et bureau, er der også risiko for at ende med lange bindinger og upersonlig service… og de gode bureauer er dyre, fordi de er gode!

Derfor er det super vigtigt at have styr på sin målgruppe og sine målsætninger, samt at have en ide om, hvor man skal lægge sine kræfter til at starte med.

Det var nogle af de emner, der blev vendt under de fire workshops

Til sidst, da jeg spurgte, om der var nogle afsluttende bemærkninger, deltagerne ville bringe på banen, faldt ordene:
“Det er blevet lettere at prioritere”.

Så blev jeg jo glad!

Mangler du sparring til at prioritere?

Jeg tilbyder i øjeblikket 1-1 sparringssamtaler – og prioritering kan meget vel være emnet for sådan en samtale.

Ansøg ved at sende en mail: anna@karismatisk.nu

Pris: Kr. 2.100 (+ moms)

De sociale medier er under konstant udvikling

Har du fremtidssikret din indsats?

“Facebook er gammeldags, der er ingen, der bruger det…”

Det virkelig gammeldags er at se platformene som modefænomener!

I gamle dage skiftede kjolelængderne med sæsonerne, og det er den slags omskiftelighed, mange stadig tænker i i dag, når de tror, at en platform bliver erstattet af en ny. 
   I dag skal vi ikke længere se dem som modeluner, men som kategorier, ligesom “bukser”, “nederdele” eller “jakker”. Der vil være nogle, der aldrig går med jakke, men man kan ikke sige “ingen går med jakker nu om stunder”.

Se bare på disse tal fra 2020:

88% af dem, der har en profil på de sociale medier, har en Facebookprofil. 50%har en profil på Instagram, og 43% har en profil på LinkedIn. 25% har en profil på Pinterest, så stop nu med at undervurdere Pinterest, det kan være en fantastisk markedsføringskanal!

9% har en profil på TikTok, men undersøgelsen har kun talt de “lovlige” brugere over 13 år med.

Jeg glæder mig til at se tallene for 2022!

Der er ingen tvivl om, at der sker ændringer: Platformene udvikler sig, skifter strategi, vokser og tilpasser sig ny lovgivning. 

Derfor skal du have en strategi, der kan modstå algoritmeændringer og nye tiltag!

Et godt sted at starte er mit kursus “Skab en fremtidssikret drejebog for din virksomhed”. Kurset holder dig i hånden, mens du lægger en plan, der altid kan tilpasses. 

Det er med andre ord et arbejde, der kan gøres en gang for alle – Og så er du fleksibel, når der kommer noget nyt!

Fokus i kurset er på Facebook (Igen: 88% af alle danske SoMe-brugere har en Facebookprofil!), men du får redskabers er kan bruges på alle platforme! Du lærer også at sætte en kampagne op i Business Manager, og som bonus får du opskriften på professionelle giveaways!

Er du klar til at fremtidssikre din virksomhed?

Så kan du få hele kurset for kr. 1.000 + moms

Sådan får du flere yndlingskunder:

I denne uge får du et helt enkelt spørgsmål:

Hvilken slags kunder vil du helst have? Og hvad vil du allerhelst sælge til dem?

Når du har fokus på svaret, bliver det nemmere at målrette dine opslag, så de taler direkte til de kunder, du allerhelst vil sælge til.

Se det som en farve, du kan lægge hen over dit content (eller et filter, om du vil)… og vær konsekvent. Det betaler sig!


Mangler du content-ideer?

Så har jeg 36 forslag til dig lige her!

Du kan ikke længere tillade dig at undervurdere de sociale medier

Engang var det enkelt:

“Jeg skal bare lægge et billede på min Facebookside, så ved jeg at ugen efter stiger mit salg helt vildt…”

Fiskerhistorier var der nok af, og små virksomheder havde en konkurrencefordel, bare ejeren var i besiddelse af en mobiltelefon, der kunne tage billeder og lægge noget på Instagram eller Facebook.

Som professionel ekstern Social Media manager blev jeg mødt med “det kan jeg bare sætte praktikanten til, det har de unge mennesker helt styr på”.


Men det ændrer sig nu!

En del af mit job er at se trends opstå, og opdage de store bevægelser og paradigmeskift mens de sker. Jeg har tidligere skrevet om professionaliseringen af de sociale medier, der er gået fra “Det Vilde Vesten” til et mere organiseret samfund, hvor de nye helte er de små virksomheder, der opfattes som mere gennemskuelige og dermed mere troværdige end de store koncerner.

I dag er det på tide at tage skridtet videre: De små og mellemstore virksomheder kan ikke længere tillade sig at sjuske, sjusse og “bare gøre noget”… For i dag kan alle gøre lidt, og der skal mere til, hvis man skal skille sig ud.


Derfor skal du:

  •  Øge kvaliteten uden at give køb på autenticiteten
  •  Bruge professionelle billeder uden at forfalde til at bruge leverandørernes brand ukritisk eller bare genbruge dine packshots
  • Skrive tekster, der inspirerer 
  • Bruge få men relevante emojis
  • Bruge tags og hashtags, der rammer målgruppen helt rent
  • Bruge video i høj kvalitet, hvor der er tænkt over vinklen, som er klippet, så det vigtigste bliver fremhævet, og med undertekster!
  • Bruge professionelt opsatte annoncer
  • Analysere, optimere og analysere igen!

Vil du gerne gå skridtet videre?
 

Kontakt mig her, så tager vi en snak om dine muligheder: anna@karismatisk.nu

3 Quick fixes til din rækkevidde på Facebook

Min rækkevidde er dalet… Er Facebook stadig værd at satse på?

Lad mig sige det med det samme: Det ER blevet sværere at få rækkevidde på Facebook.

Det betyder ikke, at der er færre brugere end tidligere (brugertallet stiger stadig støt, selvom der er konkurrenter), eller at din målgruppe ikke er på Facebook. 

De allerfleste er stadig på den gode gamle platform, også selvom de ikke vil indrømme det. Visse meningsdannere og first movers har forladt platformen, og det får mange af dem, der regnes som intellektuelle eller kreative til at sige, at de ikke længere bruger den.  

Min erfaring er dog at:
1. De er der alligevel, de synes bare ikke, at det, de laver “tæller”. De er fx med i lokale eller faglige grupper, hvilket betyder, at de stadig ser deres notifikationer og deres feed.
2. De brede masser er ikke hoppet med på bølgen, der dømmer Facebook ude.

Nå, men nu er du nødt til at genoplive den side, du havde lagt på hylden fordi “ingen jo er på Facebook mere”.

Her kommer tre tricks til at “vække” et sløvt reach. For hvert trick gælder det, at du laver en opslagstype, der nemmere får interaktioner for derefter at få mere rækkevidde på dine vigtige opslag.

1. Skift dit profil- eller coverbillede

Det er så banalt, men nye profilbilleder og coverbilleder kommer ufatteligt langt ud og får gerne mange interaktioner. 
Der skal dog være forskel på de to billeder, og det skal være noget med appel i. Hvis du skifter fra dit logo til det samme logo, skal du i det mindste skifte farve, baggrund eller tilføje et fedt slogan.


2. Lav en crowd pleaser

Vi noget fra dagligdagen såsom en ny lærling, en kat, en kontorhund, en væltet kaffekop eller noget helt femte. De er ikke dette opslag, der vil skaffe dig salg, men ideen er at genaktiveret dine følgere, og de vil reagere på det menneskelige i opslaget. 

I samme kategori kan du vælge at gå live og fortælle lidt om dagligdagen. Live video har tendens til at få mange visninger, især når det er noget spontant.

Du kan også vise “kundernes yndlingsprodukt”. Selvom du måske helst vil sælge noget mere spændende, vil de reagere på det.


3. Lav en giveaway

Den gode gamle konkurrence virker også. Husk bare at overholde reglerne for konkurrencer på de sociale medier, og forvent ikke, at det giver dig salg lige med det samme – Den tid er forbi. Som “genoplivning” af en sløv side er det dog perfekt.

Fælles for disse tricks er, at de ikke er en strategi, og ikke giver dig salg.
 

Det er hurtig starthjælp – og nogle gange skal du kombinere dem og bruge dem flere gange, før motoren starter!

“Det er en tidsrøver”, udbrød kursisten. Og det blev det. Men det behøvede det ikke at blive…

Hvis jeg fik en krone for hver gang en kursist eller kommende kunde kalder de sociale medier en “tidsrøver”, ville jeg kunne prale af en noget højere omsætning…

Men det får jeg ikke, så jeg må fortsætte med at leve af at hjælpe andre med at skabe resultater for deres forretning online.

Min erfaring er, at hvis du opfatter en indsats som et tidsspile, bliver det også et tidsspilde. Hvorfor? Fordi det vil kunne mærkes i dine opslag, at du ikke har hjertet med, og det bare er noget, der skal overstås.


Men hvordan opstår tanken om, at de sociale medier er en tidsrøver?

Vi ved jo godt, at de sociale medier kan være en fabelagtig måde at møde kommende kunder og skabe relationer i øjenhøjde, hvilket fører til større troværdighed og mere salg. Hvem gider ikke at få mere salg?!?

Alligevel dukker “tidsrøverargumentet” op igen og igen. Og det kommer tit fra selvstændige, der lige er startet med deres markedsføring.

Ofte handler det om én ting: De har endndu ikke lært at bruge de sociale medier professionelt.

Professionel brug er det, der gør tidsspildet til en tidsinvestering!

En ting er at lave professionelle opslag, at have en professionel side, der er sat korrekt op, og have en strategi for sit content. Det ved de fleste godt.

Noget andet er, at du også skal have en plan for at interagere professionelt med dine følgere og kommentere professionelt på emner indenfor dit eget felt.

Og lige dér begynder det ofte at svimle, for det minder om at være på de sociale medier privat og glo på kattevideoer… eller gør det?

Så hvad kan afholde dig fra at falde ned i et kaninhul af kommentarfelter, underholdning og “tre tips til bedre…” -opslag?

Det er din strategi – Du ved, hvad du er der for – og din attitude. Du skal have det samme mindset, når du søger på hashtags på Instagram eller LinkedIn, som når du møder op på en messe, og skal netværke på vegne af din virksomhed.

Vil du gerne lære at skabe relationer, der fører salg med sig på de sociale medier?

Det vil jeg gerne hjælpe dig med – Og indtil d. 25/4 kan du booke to timers sparring om en afgrænset problemstilling til tilbudspris!

Er du i tvivl om du får det optimale udbytte af din indsats på de sociale medier?

Ved du, hvordan du skal læse dine data, så du kan bruge dem til noget?

Det kan føles deprimerende at se på røde tal – og omvendt kan grønne tal få hjertet til at slå glade slag i brystet 💚

Men egentlig burde alle tallene vække den samme følelse: Nysgerrighed. 

Negative som positive tal kan nemlig lære dig, hvad du kan gøre mere af, og hvad du kan vælge fra. Det hjælper dig med andre ord med at optimere din tid, så din indsats bliver mere effektiv.

Det kræver selvfølgelig, at du ved, hvad du skal kigge efter, og hvordan du kan få dine data til at hviske gode råd i dit øre.

Det vil jeg gerne hjælpe dig med – Og indtil d. 25/4 kan du booke to timers sparring om en afgrænset problemstilling (for eksempel dataanalyse og optimering) til tilbudspris!

3 opslag, du kan lave i denne uge

Er du en af dem, der har svært ved at finde på nyt hver uge? Bare rolig – Her kommer tre ideer lige til at snuppe.

Der er mange muligheder for at lave opslag i alle virksomheder. Nogle gange er det bare svært at se skoven for bar træer… så hjælper det at have en “bunden opgave”

1. Du kan lave den type opslag, jeg kalder “tre billeder og et tema”. I øjeblikket kan det være “3 nyheder til Påske” eller “3 klassikere til Påske”. Du kan evt. erstatte “Påske” med “foråret”, “konfirmationsfesten”… eller noget andet relevant.

2. Livevideo er en praktisk måde at lave indhold i en fart. Der er ingen, der forventer perfektion, der skal ikke klippes og redigeres, og jo længere du kan sludre, jo flere visninger får du. Mangler du en ide til, hvad du skal lave live om? Så prøv “Unboxing: Se os pakke den seneste levering ud – måske er der en spændende nyhed?”

3. Fortæl om en kundecase, evt med billede af kunden eller af løsningen alene. “(Kunde) havde brug for hjælp til (X). Det førte til en lang og spændende snak, hvor vi var glade for at kunne inspirere. Valget faldt til sidst på (produkter). Se resultatet!”

Læs med i næste uge – Der kommer endnu flere ideer og et godt tilbud.

Mange hilsener fra Anna Aulin-Christoffersen,
Karismatisk.nu

Lukker Facebook og Instagram i Europa?!?

Har du også hørt den lidt skræmmende nyhed? Meta truer med at lukke ned for Facebook og Instagram i Europa. 


Hvad er problemet?

Når du bruger Facebook og Instagram, lagres der information om dig, som Meta bruger til at målrette annoncer. Det er disse data, du nyder godt af, når du annoncerer på facebook og Instagram.

Selvom Facebook har en EU-adresse i Irland (som du køber annoncerne af – Se selv på din seneste faktura), opbevares de pågældende data i USA. Den måde, de opbevares på i USA, er ikke sikker nok efter de europæiske GDPR-regler.

Lige nu forhandles der om, hvordan disse data kan blive sikre nok til at leve op til kravene, og Meta har meldt ud, at hvis de ikke kan finde en løsning, vil de trække sig fra EU-landene.


Vil det ske?

Mon ikke der kommer en løsning? Både Google og Apple er i  gang med de samme forhandlinger, og det kommer nok ikke til et totalt ophør af udvekslingen af data mellem USA og EU.


Skal man gøre noget?

Måske er det alligevel klogt at kigge på andre salgskanaler, men det er mere, når man kigger på, hvordan nyheden er blevet modtaget.

Nogle af de mest populære tweets om emnet handler om, at europæerne er “heldige” snart at slippe for Facebook og Instagram, og at platformene ikke vil blive savnet.

Der er måske en generel træthed af Facebook-monopolet, som godt kan betyde noget i fremtiden. 

Skal jeg hjælpe dig med at finde alternativer?

Måske er det tid til at sprede din indsats til andre platforme?

Så er det heldigt, at jeg stadig har tilbud på mit strategiforløb – Ekssklusivt for dig, der læser mit nyhedsbrev eller min blog.

Jeg vil gerne hjælpe dig med at kigge på, hvilke platforme, der giver mening for dig, og sætte dig i gang med at udvikle content, der virker.

Nuværende pris: Kr. 8.000 + moms.
Pris for læsere af Karismatisk Blog: (pris i 2021): Kr. 7.000 + moms 

Der er 3 strategi-forløb for selvstændige tilbage for nu – de følgende købere vil kunne komme på en venteliste med garanti for at få deres strategiforløb indenfor de næste 6 måneder.

Sådan foregår det:

Du tilmelder dig ved at sende en mail til anna@karismatisk.nu, hvor du skriver, at du gerne vil have den særlige pris for modtagere af hold-i-ørerne-service og fortæller lidt om dig og din virksomhed.

Vi aftaler et zoom-møde (eller et fysisk møde, hvis du er i Østjylland).
Første møde varer to timer, og jeg spørger ind til din målgruppe, din virksomhed, og hvad du hidtil har gjort for at blive synlig på de sociale medier.

Derefter udarbejder jeg en strategi, der er din skræddersyede køreplan for fremtiden.

Vi mødes igen i ca. to timer, hvor jeg sætter dig ind i detaljerne omkring din strategi, og hvordan du bedst eksekverer den. Jeg viser dig, hvordan du kan bruge den til at skabe mere flow i din tilstedeværelse på de sociale medier. Jeg lærer dig også de ting, du evt. vil få brug for rent teknisk, for at få strategien til at fungere.

Lyder det godt?

Så håber jeg snart at få en mail fra dig. Det er nemlig det bedste jeg ved: At lære virksomheder med passionerede ejere grundigt at kende, og hjælpe dem med at træde ind i fremtiden.