Får du ikke den succes, du håber på med din SoMe-markedsføring?

Så kan det være, du har en af disse fordomme liggende i baghovedet, som bremser din udvikling.

Fordomme om sociale medier:

– Det er overfladisk
– Man møder kun onde mennesker og trolls
– Dit indhold skal gå viralt, for at du har succes
– Det er spammende
– Sponsorerede opslag og retargeting er ren manipulation
– Der findes en “opskrift på succes”
– SoMe er befolket af “guruer”, der siger, de har opskriften på succes

Hvis du går med en mavefornemmelse, der siger dig, at SoMe er “et nødvendigt onde”, og at du i virkeligheden er ude på at manipulere folk, så de køber dine produkter, kan du ikke være overbevisende i din markedsføring. 

Prøv at lave en liste over de fordomme du selv har (du kan lade dig inspirere af min liste og tilføje dine egne).

Derefter kan du prøve at sætte spørgsmålstegn ved, om de passer.

For eksempel:
 1. “SoMe er overfladisk”

Bliver til:

Det kan være, at nogle er overfladiske på de sociale medier, men der er ingen der siger, at du også behøver at være det.

2. “Man møder kun onde mennesker og trolls”

Bliver til:

Næsten alle er i dag på de sociale medier. Ikke alle er onde, så det er op til mig at finde de gode menensker, jeg gerne vil have i tale.

Fortsæt selv med resten af listen. 

Er der nogle af fordommene (fra min liste eller din egen), du gerne vil have mig til at tage fat i og uddybe?

Skriv i gruppen sociale medier for små virksomheder, så tager jeg det op.

SoMe FAQ 2

Jeg bliver tit spurgt om de samme ting – måske kan du også bruge svarene?

Dette er mail nummer to i serien om de mest stillede spørgsmål om sociale medier for små virksomheder. Du kan læse den første udgave af SoMe-FAQ her.

Men nu til vores FAQ:

Skal jeg have en side eller en gruppe til min virksomhed?

Jeg ved, at der sidder “guruer” derude, der råder dig til at have en gruppe, fordi den får større rækkevidde end en side.

Det passer – det med rækkevidden altså.

Men:
– Grupper er ikke bedst til alt
– I langt de fleste tilfælde, kan du ikke nøjes med gruppen, men skal også bruge en side.


Grupper er gode til vidensformidling og community

Sælger du for eksempel kurser eller lever på anden måde af din viden? Så kan det være en god ide, at skabe et forum, hvor du kan vise din kunnen, og hvor dine potentielle kunder kan dele deres udfordringer (som du har løsningen på) i et sikkert miljø, hvor de alle har noget tilfælles.

Et eksempel: Min egen Facebookgruppe “Sociale medier for små virksomheder”, hvor jeg holder brevkasse og bootcamps.

Som udgangspunkt er grupper gode til at nå enkeltpersoner, enten fordi du sælger B2C eller B2B til selvstændige. At være med i et community er nemlig en personlig beslutning, og ikke noget en medarbejder gør for sin arbejdsgiver (det kan ske, men det er ikke normen).

Sider er gode til produktsalg og kreative

Hvis du har en webshop eller på anden vis sælger produkter, vil jeg for det meste anbefale at have en side og bruge annoncering. Det er svært at have et community, der hedder “alle os, der køber kylling” (man kan godt have en gruppe, hvor man udveksler opskrifter, men det kræver, at man bruger en hel del energi på at vedligeholde sådan en gruppe, så det skal være et velovervejet strategisk valg).

Hvis du er kreativ, vil jeg også anbefale dig at skabe noget godt content, som folk vil dele (hvilket de kun kan i begrænset omfang fra en gruppe) – Med mindre, du har planer om at undervise!

Et eksempel: Lad os sige, du laver keramik. Du tager nogle smukke billeder af dine værker, og laver en film med din arbejdsproces, som i sig selv er interessant at se på. Det giver folk lyst til at dele opslaget, og så er det vigtigt at kunne række ud over dine følgere, som du jo kan fra en side.

Hvis du derimod vil lære andre at lave keramik, giver det mening at have en gruppe, hvor dine elever og andre interesserede kan vise deres egne værker og du kan vejlede og opmuntre dem.



Må man sælge i sine opslag?

Man hører ofte, at man for eksempel ikke må sælge på LinkedIn. Lige i det tilfælde er det lidt noget sludder, for alle på LinkedIn er der for at sælge noget (deres arbejdskraft, hvis de er jobsøgende!).

Alle er der for at “spille det store spil”, også selvom nogle siger, at de bare gerne vil pleje deres netværk.
Man håber jo på, at netværket kan skaffe noget: Kunder i butikken, viden og sparring, man kan bruge i sit arbejdsliv og dermed komme “frem i livet”, den næste ansættelse…

Så lad os slå fast: Alle er der for at sælge!

Hvorfor siger man så, at man ikke må sælge?

Som regel mener man rene produktopslag eller slagtilbud, når man siger, at man “sælger”, og det er også rigtigt, at” 3 for en 10’er- opslag” ikke nødvendigvis virker ret godt.

Omvendt kan man lave så mange opslag med tips og tricks til følgerne, at de glemmer, at man også skal leve af det man laver.

Så mit råd er: Husk at minde folk om, at du også har noget til salg. Bare engang imellem.

Noget helt andet er, at du faktisk ikke må reklamere for dine ydelser eller produkter fra din private Facebookprofil uden at markere det som REKLAME ifølge dansk lovgivning… og slet ikke ifølge Facebooks egne retningslinjer!

Det samme gælder faktisk for LinkedIn, men der er lidt større accept, netop ud fra den betragtning, at alle er der for at fremme deres karriere, og “alle har noget til salg”.


Hvad koster det at annoncere på de sociale medier?

Det korte svar? Det koster det, du er villig til at investere.

Annoncering på de sociale medier er nemlig (ligesom Google ads) en form for auktion, hvor du byder på at få vis en bestemt type indhold på et bestemt sted for en bestemt målgruppe.

Jo snævrere målgruppe, jo dyrere bliver det.

Men: Det er ikke kun dine penge, der bestemmer, om du får visningerne. Er dit indhold godt, og er din målgruppe villig til at engagere sig med den, så får du bedre og billigere visninger end en konkurrent med dårligere indhold.

Når det så er sagt, har hver platform et minimumsbeløb: På Facebook er det 10 kr. dagligt, på LinkedIn 60 kr.

Jeg plejer at anbefale, hvis man er en lille virksomhed med et lille budget, at man starter ud med et lavt budget (måske 50 kr. dagligt på Facebook eller 75 kr. på LinkedIn), og optimerer på sit indhold, indtil man ved, hvad der virker. Derefter kan man altid skrue op (det er sværere at skrue ned).

Tak fordi du læste med!

 Du kan læse mere om mig her: karismatisk.nu

Har du din egen SoMe-strategi, eller har du en copy-paste strategi?

Engang i mellem bliver mine kunder kontaktet af mine konkurrenter.

Det skete for nylig, og gav anledning til en lille snak mellem kunden og mig – for det er tilfældigvis min ældste kunde, det drejer sig om. Faktisk var det den aller første virksomhed, jeg startede med at lave SoMe for, og det betyder, at vores samarbejde har varet i over fire år.

Derfor henvendte kunden sig selvfølgelig til mig med de bemærkninger, konkurrenten havde gjort om deres markedsføring. 

En klassisk metode konsulenter bruger, når de skal kontakte en virksomhed for at sælge, er nemlig at pege på de mangler, de ser i virksomhedens markedsføring

Har du prøvet det? En marketingvirksomhed ringer til dig, og siger, at de har bemærket nogle mangler ved din hjemmeside eller din brug af de sociale medier, og straks tænker du “Nåh! Så er det derfor, jeg ikke sælger nok!”… Og så har de allerede foden indenfor.

De kan nemlig sidde med en tjekliste over mulige online tiltag, og så kan de jo nemt pinpointe, hvad hver virksomhed “mangler”:

  • Har du ikke en pixel?
  • Et nyhedsbrev?
  • En chatfunktion
  • Annoncerer du ikke lokalt/globalt?
  • Bruger du ikke retargeting?
  • Har du ikke online bestilling?
  • Laver du ikke konkurrencer?
  • Annoncerer du ikke på (Snapchat, Pinterest, TikTok…)
  • Bruger du kun Google ads og ikke Facebook?
  • Bruger du kun Facebook og ikke Google ads?
  • Har du ikke X, Y, Z….

Faktum er, at alle disse greb er gode… Hvis de altså passer til din målgruppe, dit brand, dit budget, din planlægning, dine ambitioner…!


Min kunde blev hos mig!

Vi har nemlig udarbejdet en strategi, der passer til lige netop denvirksomhed, og løbende tilpasset og finpudset den… og det betyder, at der er tiltag, vi har valgt fra.

Vi bruger ikke annoncer, men til gengæld er virksomhedsejeren “sin egen influencer”: Vi laver video til Facebook, både live og optaget, hvor han selv prøver sine produkter af. 

Videoerne har en underholdningsværdi i sig selv, og hans kunder kommer ind i butikken og fortæller ham, at de “ser alle hans film”. Blandt andet er der et lokalt bilværksted, der ser videoerne på en skærm i frokostpausen.

Det betyder også, at ca. en tredjedel til halvdelen af sidens følgere ser filmene, hvilket er meget højt i en verden, hvor Facebook har skruet ned for al organisk trafik. Det skyldes at han af Facebook opfattes som en content creator og altså ikke en butik, der markedsfører sig selv.

Du må gerne smugkigge på videoerne her.

Under alle omstændigheder ville vi hurtigt løbe ind i problemer med betalt annoncering, idet størstedelen af produkterne indeholdere alkohol (og det må man ikke annoncere for på Facebook).

Hvis vi prøver, risikerer vi i øvrigt at ødelægge det gode organiske reach, vi har lige nu.

Det kunne min konkurrent jo ikke vide. 

Jeg lader tvivlen komme ham til gode, og regner med, at de kunder han rent faktisk ender med at arbejde for, får en skræddersyet strategi, og ikke en tjekliste.

I mellemtiden synes jeg bare, at du skulle kende knebet med at understrege mangler – For mig svarer det til at bruge kundeemnets frygt til at tage magten og sælge noget, der måske ikke passer til dem.

Når jeg skal lægge en komplet strategi, starter jeg altid med en kort samtale, hvor vi lige finder ud af, om der er et match mellem mine kompetencer og dit brand.

Derefter tager vi en fælles strategisamtale på to timer, hvor jeg stiller spørgsmål og identificerer de vigtigste problematikker.

Derefter dykker jeg ned i maskinrummet og analyserer, tegner og planlægger, og så mødes vi igen to timer, hvor jeg fremlægger strategien, og vi diskuterer og planlægger, til vi har DIN strategi!

Det kan du læse mere om her.

Tak fordi du læste med!

Krystalkuglen: To trends i SoMe-Marketing

Lad os tage et kig i den halvlange kikkert: Hvad skal du tænke over indenfor de næste 5 år

Det er altså ikke fordi, du skal stoppe med at bruge den klassiske udgave af Facebook, Instagram, LinkedIn, Youtube mv. med det samme. Giganterne kommer ikke til at forsvinde, men de vil tilpasse sig de trends, der er på vej. 

Fra platform til Metaverse

Du har måske hørt om det? Facebook har meldt ud, at de vil skabe et metaverse, som er en form for VR-platform, hvor man altså bliver en del af et univers og møder sine kontakter i form af avatars, der agerer i en virtuel verden. 

Kapløbet om AR (Augmented Reality) og VR (Virtual Reality) har længe været i gang. Forskellige briller er kommet på markedet, og nogle husker nok Second Life, der var populært for ca. 15 år siden, som også var en parallelverden befolket af avatars, og som døde lige så hurtigt som det vart opstået. Jeg tror nok, jeg har en avatar, der har vandret hvileløst rundt i mange år, og som undrer sig over, hvorfor hun ikke har kontakt med mig mere.

Metaverse giver mulighed for, selv at være med. Det bliver en parallel verden, hvor man kan holde møder (også når der er pandemi), gå til koncert… eller hænge ud og dele kattebilleder.

Det bliver altså også en platform for køb og salg – og dermed for markedsføring. Forestil dig, at din webshop er en virtuel, fysisk butik, som kunderne kan træde ind i og måske afprøve produkterne, mens de sidder derhjemme!


Twitch: Fra Influencers til Streamers

Hvis esport er det nye sport, er streamers de nye influencers. Platformen Twitch er skabt til at spille onlinespil, samtidig med at man livestreamer sit spil til et publikum. Det kan gøres enten alene eller i grupper, og platformen har allerede sine superstjerner.

Twitch blev lanceret i 2013 og har fået momentum de seneste år (med ekstra vind i ryggen fra pandemien). I 2021 er der 140 Mio. aktive brugere hver måned. 

De gode streamers udmærker sig ved at være super-performers, der underholder et stort publikum live i mange timer – Det er ikke ualmindeligt med streams der varer 3-6 timer, og nogle går helt op til 24 timer! 

Som skuespiller kan jeg ikke lade være med at sammenligne med forestillingen “Mahabaratra”, som varede 9 timer og ses som noget unikt i teaterverdenen. 

Hvor er pengene?

Ligesom influencers indgår streamers partnerskaber og sponsoraftaler. De har høj troværdighed blandt det yngre publikum, men ligesom med influencers gælder det om at finde et godt match til dit brand. Du skal være sikker på, at den streamer, du indgår partnerskab med ikke lige pludselig begynder at sige uhensigtsmæssige ting under en 12-timers livestream!

Der er også mulighed for bannerannoncer og “first impression takeover” (ligesom på TikTok).

Som sagt: De “gamle” SoMe-kanaler kommer ikke til at forsvinde. Facebook har for eksempel allerede en Livestreaming-funktion til gaming, og mange gamere livestreamer også på Youtube. Derude anvender streamers også de klassiske SoMe-platforme til at styrke deres brand.

Hvordan kommer de to trends til at interagere?

De Metaverses, der allerede eksisterer, ligner meget spil-universer, og VR bruges allerede i stor stil i gaming, så mon ikke disse to trends kommer til at blive flettet sammen i fremtiden?

Spørgsmålet er mere, hvordan du vil bruge disse fremtidsindsigter i din forretning?

Tak fordi du læste med!

 Du kan læse mere om mig her: karismatisk.nu

Skab et content flow

Har du svært ved at være vedholdende? Svært ved at blive ved med at finde på nyt? Så har du brug for et content flow

99% af dem, der kommer til mig for hjælp med deres sociale medier, kommer med en af disse tre problematikker: 
– Svært ved at finde på indhold
– Svært ved at være vedholdende
– Svært ved at engagere følgerne

Kender du også det?

Hvordan ville du have det, hvis disse tre problemer blev taget ud af ligningen?

Mit gæt?

Du ville få mere tid – og helt sikkert også mere mentalt overskud – til andre aktiviteter i din virksomhed!

Min erfaring siger mig også, at man får bedre resultater, når disse problemer er overkommet. 

Lad mig forklare:


Vedholdenhed og kreativitet kræver flow, og når du skaber flow, skaber du også engagement.

Indrømmet: “Flow” lyder enten spirituelt eller som noget en produktivitetsekspert holder foredrag om i større virksomheder.

Det er ikke helt disse former for flow, jeg mener.

Jeg mener, at dit indhold skal komme i en kontinuerlig strøm, så modtagerne forventer, at der kommer opdateringer fra dig, og vænner sig til at engagere sig med det. Jo mere de kender dig, des mere knytter de sig til dig, og jo tryggere er de ved at engagere sig.


Hvordan skaber du et content flow?

Følg denne step by step-guide:

Du starter med at kortlægge hvilke emner, du skal have med i din markedsføring regelmæssigt 🗺

Det kan være dine USP’er (altså argumenterne for, at man skal vælge netop dine produkter), nyheder (hvis du tit får nyt på hylderne), holdninger (hvis din virksomhed f.eks. har en social eller bæredygtig profil), praktiske informationer (beliggenhed/åbningstider/kundeservice…), fun facts, behind the scenes…

Derefter kortlægger du, hvornår det skal lægges op ⏱

Du går for eksempel ind og finder ugens bedste tidspunkter under “indsigter” på Facebook og Instagram.

Så finder du ud af, hvad du vil bruge som medier til de forskellige emner 🤳

Brug billeder og video fra leverandørerne, eller endnu bedre: Tag nogle selv.

Skriv tekster til 📝

Det bliver meget nemmere, nu hvor du har fundet emnerne og medierne.

Planlæg det hele i dit foretrukne planlægningsværktøj 📆

Lige pludselig har du opslag til de næste uger. Dukker der noget uventet op i mellemtiden? Bare smæk det på, du kan ikke ødelægge dit flow, og ofte fungerer spontane indlæg rigtig godt… når de vel at mærke har et fundament at stå på.

Beslut, om og hvordan, du vil annoncere, så dit indhold kommer længere ud…

Men det er et helt andet blogindlæg.

Tak fordi du læste med!

 Du kan læse mere om mig her: karismatisk.nu

SoMe-FAQ 1

Jeg bliver tit spurgt om de samme ting – måske kan du også bruge svarene?

“De der små spørgsmål, som ikke rigtig giver stof nok til et blogindlæg, men som ikke desto mindre er yderst vigtige for de kære læsere, når de sidder med deres virksomheds SoMe… hvad skal jeg gøre med dem?”, tænkte jeg, og vupti: SoMe-FAQ var født!

Engang imellem vil jeg tage fat i disse små nagende problematikker.

Til en klassisk FAQ hører også slutbemærkningen: “Fik du ikke svar på dit spørgsmål? så kontakt os her“. I nærværende tilfælde bliver du ledt til Facebookgruppen “Sociale medier for små virksomheder”, hvor du kan stille spørgsmål til brevkassen hver onsdag.

Men nu til vores FAQ:

Hvor ofte skal jeg lægge noget op på mine sociale medier?

Det irriterende svar: Så ofte som muligt, da det giver algoritmerne noget at arbejde med, og holder dig aktuel i målgruppens bevidsthed.

Det konkrete svar: For de fleste platforme gælder, at du skal lægge noget op minimum tre gange om ugen i længere tid, før de tør satse på dig og vise dine opslag til flere følgere. Desuden skal der være interaktioner på dine opslag, så det nytter ikke noget at sætte en hel masse billeder af en mælkekarton til at køre på rotation, og så håbe på hjælp fra algoritmen. 

Derfor kan det i visse tilfælde være bedst at arbejde med en strategi, der kombinerer organisk og betalt trafik – Men husk, at annoncer også er underlagt algoritmer!


Videoer skal vel være så korte som muligt…?

Videolængder til forskellige platforme og de forskellige genrer er (mindst) et blogindlæg i sig selv,  men jeg vil gerne rette lidt på en af de typiske misforståelser.

Mange har fået den opfattelse, at “jo kortere jo bedre” er reglen, når det gælder video.

Facebook giver sjældent informationer om, hvad der fungerer bedst på deres platform, men lige med video opfordrer de til en varighed på minimum tre minutter. 

Instagram har tre videoformater: De korte Reels, videoopslag i feedet, der skal vare under et minut, og IGTV, som er ment til lange videoer. 

TikTok er jo årsagen til, at Instagram opfandt Reels, så de er også korte.

På Youtube er det ikke ualmindeligt med videoer, der varer op til 45 minutter!

Endelig gælder det for livevideo på alle platforme, at jo længere de er, desto flere når der at komme ind og kigge.

Når jeg fortæller det, kommer indvendingen som regel: “Jeg gider ikke se videoer, slet ikke lange videoer, så jeg scroller forbi”.

Hør her: det tager under et sekund at scrolle forbi en video, man ikke gider se. Om den varer 17 sekunder eller otte minutter er derfor ligegyldigt. 

Med andre ord: 

Hvis du går efter at lave korte videoer, fordi du ved, at ingen gider at se på dit l*rt, så har du et andet problem, du hellere må få løst først, nemlig dit produkt, og hvordan du fortæller om det.

Det giver ikke mening at lave en video kort for at tvinge følgerne til at se den til ende.

Javist: Algoritmen regner på, hvor mange % af filmen der er set, men videoens længde tæller altså også med.

Lav derfor videoer folk gider at se. Så er er længden ligegyldig!


Hvor mange følgere skal man have?

Da jeg for nogle år siden tog min uddannelse i digital markedsføring lærte jeg, at en Facebookside minimum skulle have 500 følgere for at se seriøs ud. Det tal ser lidt latterligt lavt ud, i dag ville jeg nok snarere sige 1.000… Men samtidig er spørgsmålet en smule irrelevant. 

For det første gør algoritmerne jo, at det kun er en meget lille brøkdel af vores organiske følgere, der får vores opslag at se. Derfor er det kun et spil for galleriet at have mange følgere, med mindre man kan holde dem aktive og engagerede hele tiden – Hvilket i øvrigt ikke er umuligt, visse brands er mere underholdende end andre. De færreste gider at følge et varmepumpefirma, da man kun har brug for dem til anskaffelse af varmepumpen og hvis den går i stykker/skal vedligeholdes.

For det andet er det forholdsvis nemt at få følgere gennem annoncering, hvis man ellers har et brand, der er lækkert at følge, eller som mange ofte har brug for. 

Man kan faktisk også få følgere, selvom man ikke er lækker: Ud over muligheden for at købe sig til kinesiske robotter (anbefales ikke!!!!) kan man også annoncere i et land, hvor klikprisen er lav (visse steder i Østeuropa eller Asien), og redde sig mange billige følgere, som dog kun interagerer minimalt med ens indhold… men flot ser det da ud med 50.000 følgere på et nystartet brand!

Det korte af det lange: Det kræver tid og penge at få mange følgere. Er det din tid og dine penge værd, når algoritmen spænder ben? Eller skulle du måske bruge annoncekronerne og knofedtet lidt mere hensigtsmæssigt?

Tak fordi du læste med!

 Du kan læse mere om mig her: karismatisk.nu

Tør du?

Tror du på mig, hvis jeg fortæller dig at rigtig mange selvstændige mangler mod, når det kommer til SoMe?

Altså, nu skal du ikke tro, at Hold-i-ørerne-service fremover kommer til at handle om fluffy-mindset-positiv psykologi-agtige vinkler på markedsføring… og så alligevel.

Det er nemlig gået op for mig, at mennesker er mennesker uanset hvad de laver.

Sikke en overraskelse, hvad?

Det kunne du med garanti godt have fortalt mig.

Og dog: Når vi som selvstændige møder op til første møde med en potentiel samarbejdspartner, er det ikke ligefrem vores mangel på mod, vi nævner først, når vi skal beskrive udfordringen. 

Derfor møder jeg oftest nye kunder, der fortæller mig at:
– De ikke ved, hvor de skal få alle ideerne til indhold fra
– De synes, de bruger alt for meget tid på at finde på indhold
– De får slet ikke det udbytte, de håbede på, når de så endelig er aktive på de sociale medier

Kan du kende de problemer?

Men hvorfor er det så svært?

Når jeg så fortæller dem, at det bedste de kan gøre er, at være aktive og vedholdende, begynder de at trække i land:
– “Bare vi ikke trætter følgerne”!
– “Bliver det ikke plat/spammende”?
– “Så kan jeg jo ikke bestille andet!” sagt med en vred og defensiv stemme

Kig de tre ovenstående udsagn igennem, og kig så på de tre problemer i afsnittet oven over.

De tre øverste er handlinger, der ikke bliver udført og resultater, der udebliver. Det er konkret.

De tre nederste er følelser og formodninger om, hvad andre føler.

Vi vil gerne, men vi tør ikke

Det er meget menneskeligt at stå på kanten af den store vippe i svømmehallen og tvivle, til man ender med at kravle ned ad stigen igen.

Ved siden af min SoMe-virksomhed underviser jeg i teater (jeg har selv en skuespilleruddannelse fra før min nuværende karriere), og jeg kan godt kende modstand, der bunder i frygt, når jeg ser den.

– Vi har lært ikke at være for anmassende
– Vi har lært, at det er plat at slå på tromme for sig selv
– Vi vil faktisk helst undgå at stå frem i lyset og modtage andres dom over os (gennem vores produkter)

Derfor er det hårdt at markedsføre sig selv!

Hør lige her!

Sælger du et produkt eller nogen ydelser, du inderst inde ved, ingen har brug for?

Nej vel?

Du tror på det du sælger. Nogen har behov for at høre om det.

Derfor er det også vigtigt, at du deler din begejstring – For den smitter!

Vi har lovgivning, der forhindrer spam, din markedsføring bliver kun plat, hvis du selv er det (og der er også plads til platte selvstændige), og du kan planlægge dig ud af knoklearbejdet.

Tilbage er blot at finde på gode, relevante opslag og blive ved. Du vil blive forbavset over, hvor meget nemmere det bliver, når man har fjernet sin angst for at være “for meget”.

Jeg hepper på dig.

 Du kan læse mere om mig her: karismatisk.nu

Det er på høje tid at få planlagt vintersæsonen!

Med det mener jeg ikke, at du skal gøre din have klar, men at dine sociale medier skal være optimeret til de store salgsperioder:
– Black Friday
– Jul
– Januarudsalg

Hvis du er B2B er det også nu, de store virksomheder og kommunerne begynder at skulle bruge deres budgetter, hvis de skal have det samme næste år.

Har du brug for en snak om det? Så bestil sparring her.

Har du bare brug for en lille gratis håndsrækning?

Hver onsdag i Facebookgruppen “Sociale medier for små virksomheder” holder jeg brevkasse. Der findes ingen dumme spørgsmål!

3 Facebookjordskælv i nyere tid

Har du oplevet, at alt hvad du havde lært, pludselig var lavet om?


At være omstillingsparat er en del af det at være selvstændig, det ved vi. Ny teknologi kan medføre den meget elskede/udskældte disruption, og pludselig må man lave hele sin forretningsmodel om.

Lige nu er det email-marketing, der får en grundig rystetur, efterhånden som alle opdaterer deres Apple-devices til iOS 15. 

Det får den betydning, at vi ikke længere kan være sikre på, at de åbningsrater vi arbejder med er korrekte.

Med andre ord: Jeg ved ikke længere, om du læser med på Hold-i-ørerne-service 😢

– Men nu skal det ikke handle om det, men om de jordskælv, der har været indenfor sociale medier i den tid, jeg har arbejdet med emnet.
 

Hvorfor skal du vide det?


Det er der to grunde til:
1. For at se ind i fremtiden, skal du kende fortiden. Med andre ord: Hvis du vil vide, hvor vi er på vej hen, skal du vide, hvor du kom fra, for det er et mønster, der har store chancer for at blive forstærket i fremtiden.

2. Du skal vide, at forandring ikke er det samme som død. Bare fordi spillets regler bliver ændret, må du endelig ikke give op, og sige, at sociale medier ikke længere er en brugbar kanal.

Januar 2018: “Hvad filan er meningsfulde interaktioner?!?”


Algoritmen blev ændret i starten af 2018.

Vi fik at vide, at organisk rækkvidde hørte fortiden til! 

fremover ville stort set ingen af de følgere, vi havde kæmpet hårdt for at opnå, se opslagene fra vores Facebookside.

Mange slog over i en hardcore annonceringsstrategi for høje beløber. Ændringen blev tolket som et grådigt træk fra Facebooks side: Kun virksomheder med store pengemuskler skulle gøre sig håb om at få synlighed på platformen.

Synlighed fik to ben at stå på: Budget og data – og med et stort nok annoncebudget, fik man hurtigt store mængder data til at optimere sit budget.

Som lille virksomhed var chancerne små.

MEN: Facebook meldte selv ud, at fremover ville platformen favorisere “meningsfulde interaktioner?”

“Hva’for en fisk?” sagde regnedrengene. “Sådan en omgang fluff kan man jo ikke stole på, man kan ikke regne med det! Det er ligesom branding!”

Jeg arbejder selv primært med små virksomheder, der ikke kan levere et kæmpe budget til annoncer. 

Derfor var jeg nødt til at få de “meningsfulde interaktioner” til at fungere.

Med godt content, vedholdenhed og evt. et lille annoncebudget.

Og jeg må sige, at det er lykkedes ganske godt.

Senere i 2018: Forbrugerombudsmanden har talt!

I sidste uge skrev jeg lidt om de mange fristelser, Facebook lokker med i form af “inviter venner-knapper”, og om at disse falder under dansk spamlovgivning, og derfor er ulovlige.

Det har altid været ulovligt at spamme, men i foråret 2018 kom den officielle erklæring fra forbrugerombudsmanden, der slog det fast med syvtommersøm: Facebookinvitationer er spam.

Det slog lidt skår i glæden, for hvad med alle de dejlige likes, man fik, når man lavede en konkurrence? Før erklæringen kunne man snildt få 100 nye følgere på den måde.

På den anden side betød algoritmeændrigne fra januar, at det ikke længere havde den store betydning, om man havde mange følgere, for kun en brøkdel så opslagene alligevel.

Rimeligt nedslående.

Heldigvis er der én ting, der aldrig ændrer sig: godt indhold og vedholdenhed betaler sig!

2020: iOS 14.5 slagter vores data!
 

Er Apple ude på at dræbe Facebook? Det kunne næsten se sådan ud.
Fremover skal brugerne aktivt acceptere at du må spore dem, når de via Facebookappen går ind på din hjemmeside, hvis de bruger en iPhone eller iPad.

Det betyder, at de store virksomheder der har lavet et kæmpe setup med stort budget og en masse retargeting og automations virkelig får kam til deres hår! Ved du hvad der stadig virker?

Godt content og vedholdenhed!


Hvad bliver det næste?

En ting er sikkert: De store techgiganter, om det er Facebook, Apple, Google og snart også de nye spillere som TikTok mv. vil alle sammen gerne have rollen som den virksomhed, der er til for forbrugerens skyld. 

Hvis du ser på de ovenstående “jordskælv”, havde de alle sammen til formål at beskytte forbrugerne og holde annoncørerne i lidt kortere snor.

Det nytter ikke noget at se marketing som en krig mod forbrugeren eller en kamp om dennes gunst. Den mest hjælpsomme vinder i det lange løb!

 Du kan læse mere om mig her: karismatisk.nu

Kan du styre dig, når Facebook lokker?

“Mette Olsen synes godt om dit opslag. Inviter hende til at se fremtidige opslag ved at følge din side”

Har du fået en lignende notifikation?

Tænkte du “Wuhu! flere følgere!”?

Så må du desværre tro om. 

For invitationen er ulovlig i Danmark, da den falder under spamforbuddet. 

Årsagen: Invitationen genererer en notifikation, der bliver liggende i din modtagers indbakke indtil vedkommende tager stilling til den, og det svarer til en uopfordret email.

Det er ikke Facebooks ansvar at følge dansk lovgivning. Det er dit!

“Din side har kun to følgere. Inviter dine venner til at synes godt om din side”

Igen et no-go.

At folk har sagt ja til at være venner med dig på Facebook er ikke ensbetydende med, at de har givet samtykke til at modtage notifikationer, din virksomhed genererer. 

Igen er det spam.

Desværre er det en forretningsmodel, mange åbenbart har lært.

At “alle gør det” (som en person argumenterede overfor mig engang), gør det ikke lovligt, og hvis du tager din virksomhed seriøst, skal den også handle i overensstemmelse med loven.

“Din begivenhed er blevet oprettet. Inviter dine venner til at deltage” (ledsaget af en knap, hvor der står “inviter alle” og en liste over venner, du kan invitere).

Desværre. Den er også gal…

Igen har dine venner ikke givet samtykke til at få elektronisk post om dine firmaevents.

Heller ikke selvom de er gratis!

Det er jo ikke sådan, at du gør det for deres blå øjnes skyld. 
Du håber på at generere salg på den lange bane. 

Du må heller ikke invitere, selvom du inkluderer en besked, hvor du mærker det med “reklame”, for det er ikke det, der er problemet. Faktisk er det endnu værre, for nu har du sendt en uopfordret besked med reklameindhold – Så er der dobbelt op på spam!

Eneste undtagelse: Hvis du opretter en privat begivenhed, fx en fødselsdagsfest, og der ikke er business involveret, må du selvfølgelig gerne invitere venner og familie. 

Der kunne du jo også sagtens have sendt dem en email!

Men hvaaaad måååå vi sååååå? 🎶

Hvis du har noget indhold, som du føler, dine venner ville kunne bruge, kan du lave et opslag (eller en begivenhed) på din side.

Derpå kan du dele opslaget på din egen profil, og markere det som REKLAME (og det skal meget tydeligt fremgå).

Det er det eneste, du må!

Nu ved du, hvad du må og ikke må!

Er du kommet til at spamme uden at vide det?

Så lad være med at få grå hår over det. Der er højst sandsynligt ikke nogen, der melder dig til ombudsmanden, og du får sandsynligvis ikke en kæmpe bøde…

Bare pas på næste gang, ikke?

 Du kan læse mere om mig her: karismatisk.nu

Har du bare brug for en lille gratis håndsrækning?

Hver onsdag i Facebookgruppen “Sociale medier for små virksomheder” holder jeg brevkasse. Der findes ingen dumme spørgsmål!
De bedste hilsener fra Anna
Karismatisk.nu

Kender du forskel på topical content og evergreen content?

Sørg for at investere rigtigt, når du laver content – Det betaler sig!

Jeg møder ofte nye potentielle kunder, der blander de to contenttyper sammen, og dermed investerer deres tid og penge forkert, når de skal lave content til SoMe, hjemmeside, presse, kataloger mv.

Det har også stor betydning for, hvem du skal søge ekstern hjælp hos.

Og nej – Det er ikke et valg, du skal tage, selvom mange konsulenter kan få det til at lyde sådan. Mere om det længere nede.

Hvad er evergreen og topical content?

Først lidt begrebsafklaring:

Evergreen content er indhold, du kan bruge igen og igen.

Det er den store forkromede video om din virksomheds værdier (komplet med droneshots og en hammer, der tages ud af stroppen i bukserne i slowmotion – som jeg har set på en tømrers hjemmeside!).

Det kan også være din prisliste, der ligger på din hjemmeside og giver kundeemner en vis form for tryghed, før de ringer.

Det kan også være en freebie, du har liggende til at arbejde for dig, eller en blog, hvor folk kan  finde artikler, du har skrevet for to år siden, og som stadig har værdi i dag.

Evergreen content ligger fast, når først det er lavet, og skal opdateres, så indholdet stadig stemmer overens med virkeligheden.

Topical content er indhold om et aktuelt emne.

De fleste (og de bedste) SoMe-opslag er topical content. Det er opslagene om, hvad der sker i din virksomhed, hvad der er de vigtigste trends er indenfor dit område, de nye produkter, de gode tilbud…

Du kan godt anvende dit evergreen content på dine SoMe-platforme: En virksomhedsfilm, link til en artikel, link til en del af din hjemmeside… Men de skal laves om til topical indhold.

Det betyder, at dit evergreen content altid kun vil kunne udgøre halvdelen af et opslag. Der skal en aktuel vinkel på, eller noget andet, der gør dit opslag nærværende.

Hvad med annoncering?

Til SoMe-annoncering kan du bruge begge typer (og det ene udelukker ikke det andet): Du kan bruge dit evergreen content i en annonce, der skal køre i lang tid, eller du kan vælge at bruge dit topical content, og så skifte det ud tit. 

Hvad du gør afhænger selvfølgelig af din virksomhed og din målgruppe. 

Hvad skal du vælge?

Jeg synes jo, du skal have begge dele. 

Mange af de freelancere jeg kender, vil helst arbejde med evergreen content. 
Journalister vil gerne have lov til at skrive en dybdegående artikel med en lang levetid.
Filmfolk vil gerne lave en kickass film med den gode historiefortælling og de lækre effekter. 

Det giver dem bedre mulighed for at udfolde deres faglighed, og de kan sælge ydelser af høj kvalitet, fordi deres kunder har et budget, der tillader dem at bruge mange timer på projektet.

Derfor vil de ofte argumentere for, at du får lavet et stykke gedigent (og dyrt) arbejde én gang for alle. “Kvalitet frem for kvantitet”.

Når jeg så bliver kontaktet for at lave en SoMe-strategi, er disse kunder pavestolte: “Vi har jo en helt ny film og en artikel fra sidste år – kan vi ikke bruge det?”

Jo. Det kan vi godt.

Én gang nu og én gang til om et halvt år med en ny vinkel.

Vi skal producere tre opslag om ugen, hvis det skal batte – Lad os lave en contentplan til resten!

Nu skal det ikke lyde som om, jeg kun advokerer for topical content… selvom det er der, jeg laver mest af!

Ulempen ved topical content er, at der skal produceres store mængder af det. Med mindre du sidder i en kæmpe koncern, har du næppe budget til at få lavet topical content med samme perfekthedsgrad, som du kan forvente af evergreen content. 

Til gengæld har du mulighed for at fortælle de helt små historier og virkelig komme tæt på dine kunder med små filmklip, billeder du tager i din virksomhed (og ikke i et studie). Du kan sætte kunderne i centrum med brugerbilleder og anmeldelser og få dem i tale i kommentarfeltet.

Nu kender du forskellen på de to typer content. 

Jeg håber, at det har hjulpet dig med at forstå, hvorfor du skal have en strategi inden du går i gang med at få produceret content, så du kan få lagt dit budget og din indsats rigtigt!

 Du kan læse mere om mig her: karismatisk.nu

Create your website with WordPress.com
Kom igang