Bliver dine gode opslag ikke læst?

Logo Karismatisk

Så kan det være, de starter for svært!

Substans – Ja tak, men nej til tekstmur og lange ord.

Ord du skal kende:

– Lixtal: Læsbarhedsindeks. Tallet fortæller os, hvor svær din tekst er at læse. Et højt lixtal (over 55) betyder at din tekst er meget svær, som for eksempel en videnskabelig artikel. Et lavt lixtal (under 24) betyder, at den er let at læse, som en børnebog. Jo længere ord og sætninger, din tekst indeholder, des højere er lixtallet.

– Lixberegner: Hvis du er nysgerrig på, hvor svær din tekst er at læse, kan du google ordet lixberegner. Der er flere at vælge imellem. Man kopierer sin tekst ind i beregneren, og så får man sit tal.

Det kan virke som om, der kun er plads til hurtige, simple, overfladiske tekster på de sociale medier…

Hvad gør jeg, hvis mit emne er komplekst?

Mange har det samme dilemma: De vil gerne fortælle den gode historie om deres virksomhed på de sociale medier, men de sælger noget mere komplekst end søm eller sæbe.

Måske sælger de viden og konsulentydelser, måske sælger de behandlinger eller kulturoplevelser, og det kan ikke siges enkelt, hvorfor kunderne har brug for dem.

Jeg går jo ind for, at vi også udviser dybde og substans på de sociale medier.

Alligevel ved de, at det ikke virker, hvis de skriver en lang og kompleks tekst om deres emne.

Opmærksomhed er en valuta i høj kurs, og følgernes opmærksomhed bliver tiltrukket af den nemme underholdning, der også popper op i deres feed.


Begynd med en simpel sandhed, som vækker deres nysgerrighed

En god overskrift taler direkte ind i et problem, din læser har, eller vækker deres nysgerrighed.

Nu har du deres opmærksomhed i 2 sekunder.

Derfor skal den efterfølgende tekst bygge videre på overskriften, og stadig være simpel… Og så sker der noget magisk!

Hjernens magi

Nu har din læser engageret sig. H*n har måske trykket på “se mere” for at udvide din tekst, og hjernen har indstillet sig på at læse videre. 

Nu kan du stille og roligt stille større krav. Nu har læserens hjerne nemlig brugt ressourcer på at zoome ind på din tekst. Hvis der er noget, der stritter imod vores biologi, så er det ressourcespild!

Særligt tid er noget, vi gerne vil spare på. Hvis vi først har brugt tid på et projekt, vil vi meget nødigt opgive det… Derfor læser vi også teksten til den bitre ende.

Det er samme mekanik som de irriterende videoer, hvor der står “wait for it”, og man så kigger med i 20 minutter, uden der sker noget. Du skal dog ikke efterligne dem helt.

Der er et “men”!

Du skal naturligvis levere det, din læser har fået lovet i overskriften, og så nytter det heller ikke, hvis teksten er for lang! Der er grænser for alt.

Opsummering:

Jo længere læseren kommer ned i din tekst, des mere er opmærksomheden fastholdt, og des mere kan du tillade dig at gå i dybden og bruge et mere nuanceret sprog.

Faktisk kan man stille tekstens kompleksitet op som en pyramide, hvor det tungeste skal stå i bunden.

Læs mere om sociale medier, og hvad jeg kan hjælpe dig med på Karismatisk.nu

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

Create your website with WordPress.com
Kom igang
%d bloggers like this: