Design a site like this with WordPress.com
Kom igang

Er de sociale medier ved at dø?

Tumult hos Twitter og Fyringer hos Meta tegner et sort billede af fremtiden.

Lad os kigge i kortene, og se, hvad fremtiden bringer.

Hvis du læser aviser i øjeblikket, kan du se, at der sker mærkelige ting i Social Media-landskabet på det seneste: Twitter er blevet spået en mulig konkurs, og Meta er i gang med en større fyringsrunde.

Hvis dit salg samtidig er faldet drastisk på det seneste, er det nærliggende at tænke, at markedsføring på de sociale medier måske ikke har den styrke, det plejede at have.

Hvis du oven i købet hører venner, der diskuterer sociale medier, sige at de ikke længere gider at være på Facebook eller lignende, er det nemt at konkludere, at solen er gået ned over de sociale mediers storhedstid.

Det behøver dog ikke at være tilfældet. 

Lad os se på argumenterne, og prøve at finde hoved og hale i dem:

Husk at dine venners meninger ikke tæller som data – Kun data tæller som data!

Se på dine tal.

Interagerer din målgruppe stadig med dine opslag i samme omfang som før? (Hvis ikke organisk, så måske med et lille skub fra betalt annoncering). Så er din målgruppe stadig på det pågældende medie. 

Der er store chancer for, at dine venner overdriver. Det lyder mere dramatisk at sige, at ingen nogensinde bruger Facebook, end at sige, “Jeg bruger det til begivenheder, køb og salg, grupper, fødselsdage, minder… men ellers bruger jeg det slet ikke” 😉

Korrelation indebærer ikke kausalitet!

Ok, det er noget, man skal kende en smule til videnskabsteori for at forstå, så her kommer en forklaring: Bare fordi noget sker samtidig, behøver det ene ikke at føre det andet med sig.

Det er snart Jul, så her kommer et nærliggende eksempel: Bare fordi du får ondt i maven, hver gang du spiser risalamande, betyder det ikke, at du ikke kan tåle det. Mavepinen kan komme af at spise risalamande EFTER et stort julemåltid!

Det betyder, at dine faldende salgstal ikke nødvendigvis er affødt af problemer med de sociale medier. Det kan også være, at de kommer af den kæmpe økonomiske krise, vi står lige midt i, og som også tvinger Meta til at fyre medarbejdere!

Hvad sker der, hvis Twitter og Meta forsvinder?

Så sker det, som allerede nu er ved at ske (og som forstærker de to kæmpers krise): Brugerne flytter et andet sted hen. Facebook og Instagrams brugere er på vej over på TikTok, og Twitters brugere masseudvandrer til Mastodon, som pt. er en idealistisk udgave af Twitter.

Behovet for socialt samvær med mennesker fra hele planeten, og personligt tilpasset underholdning lige når vi vil have det, forsvinder ikke fra den ene dag til den anden.

Skal du være bekymret?

Det synes jeg ikke umiddelbart.

Men jeg synes, du skal sikre dig: 

  • Sørg for at sprede dine kanaler – Måske er det nu, du skal på TikTok?
  • Sørg for at have et publikum, du har adgang til, hvis en af dine kanaler lukker. Det mest oplagte er en email-liste, men det kunne også være en kundeklub på en separat app, en abonnementsordning, en sms-liste… eller noget helt femte. Tænk kreativt (så længe du overholder loven)!
  • Sørg for at lave relevant og engagerende indhold, som dit publikum kan bruge til noget. Uanset platform skylder de dig IKKE deres opmærksomhed.

Jeg følger naturligvis udviklingen tæt. Sig til, hvis du har spørgsmål

Er du professionel skuespiller? – Ellers skal du læse med her.

Hvis du ikke er professionel skuespiller, skal du holde dig fra at lave videoer, hvor du selv optræder.

Naaaarj, det var en joke – Der er mange, der gør det alligevel, og gør det med succes. Og det kan du også! Der er dog én ting, du skal holde dig fra, hvis du ikke har gået 4 år på de officielle uddannelser.

Jeg optager og redigerer mange videoer på et år, og jeg har selv arbejdet som professionel skuespiller, så denne fejl stryger mig virkelig mod hårene!

Mange vil gerne være så dygtige og grundige, og så begår de en fatal fejl.

De skriver et manuskript, og lærer det udenad.
Så enkelt kan det siges.
Lad være med det.
Med mindre du altså er manuskriptforfatter og skuespiller. For det er faktisk svært.

Resultatet af fejlen bliver, at dit manuskript er alt for “skriftsprogs-agtigt”.

Det typiske tegn på, at videoen er optaget med et manuskript skrevet af ikke-

Det typiske tegn på, at videoen er optaget med et manuskript skrevet af ikke- professionelle er, at sætningerne bliver for lange, der bliver talt i slogans, og nogle koblingerne mellem sætninger bliver unaturlige.

Når vi taler, starter vi sjældent en sætning med “derudover…”, men det ser jeg typisk i virksomhedsfilm.

Derved mister du den helt store fordel ved at optræde på video: At dine kunder får et indtryk af, hvem de handler med!

Hvem gider at købe af en robot, der gentager ord, som den har lært udenad?

Hvad skal du så gøre i stedet?

Selvfølgelig skal du forberede dig, men du skal gøre det på en helt anden måde.

Du skal tænke på, hvad dit hovedbudskab i videoen er.

Og så skal du svare på spørgsmålet “Hvorfor er det vigtigt (for din målgruppe)”?

Og så skal du fortælle hvorfor svaret er vigtigt (IGEN: FOR DIN MÅLGRUPPE!) Sådan bliver du ved.
Det skriver du ned som stikord, du kan have ved siden af kameraet.
Og derfra improviserer du.

Lad være med at censurere dig selv, hvis du siger “øh” engang imellem. Den slags fejl er det primært dig selv, der lægger mærke til.

Hvorfor er det vigtigt?

Nogle vil stejle overfor dette råd.

“Det gælder ikke for mig, jeg er bedst, når jeg har et manus, så er jeg mest tryg”, siger de.

Det er bare synd, for din tryghed koster kunderens opmærksomhed.

Og min erfaring siger, at perfektionisme ikke gør din video bedre. Det gør bare processen længere.

Du vil altid kunne finde fejl, og der kommer ikke færre, hvis du tager din video om 30 gange. Det bliver sværere og sværere at holde fokus, og du kan ikke holde den autentiske øjenkontakt med kameraet (og dermed din målgruppe) efter 29 optagelser.

Du er ikke professionel skuespiller.

Sådan undgår du Social Media Burnout

Kender du det? 

Du har været på kursus, eller abonnerer på et spændende nyhedsbrev fuld af tips (Ahem… ), nu skal du i gang. Du har de første 27 opslag i tankerne til den næste måned – Nu skal den have en skalle.

Den første uge går det godt. Så får du influenza…

Eller du får travlt med en ny opgave, der er problemer med leveringer og du stresser, eller måske sker der noget på hjemmefronten?

Du går i stå, og så er det pokkers svært at komme i gang igen, fordi du ikke længere har momentum.

Her kommer nogle alternative råd til dine sociale medier, så du undgår burnout!

Målret din indsats

Få helt styr på, hvem du vil ramme med hvilket budskab og især: Hvorfor!
Hvis du har styr på dine målsætninger og går efter dem som en hund efter et kødben, er det nemmere at holde snuden i sporet 🐶

Du skal med andre ord holde dit fokus på, hvad du vil have ud af indsatsen. Det er ti gange mere motiverende end at være aktiv bare for at være det.

Kig også på, hvordan du bedst får lige netop din målgruppe i tale: Er der nogle emner i tiden, de er interesserede i? Har de nogle psykologiske triggere, de reagerer på? 

Fokuser på det, der virker.

Systematiser din indsats

Brug din tid fornuftigt: 
Hvor tit og hvor længe kan du arbejde med dine sociale medier? Har du en time om ugen? Et kvarter hver dag? En dag om måneden?

Vær realistisk med, hvad du kan bruge af tid, og sæt krydser i kalenderen. Det betyder, at du kan skubbe det fra dig på de tidspunkter, der ikke er helliget sociale medier, og give det fuld fokus i det valgte tidsrum.


Brug dine ressourcer fornuftigt: 
Stil dig selv disse spørgsmål:

  • Har du adgang/kompetencer til god tekst?
  • Gode billeder?
  • Video?
  • Hvor teknisk må det blive?
  • Har du mulighed for at annoncere?
  • Hvad mangler du, og hvor skal du få det fra?
  • Skal du have hjælp af en professionel, et bureau, en ansat, en freelancer, en praktikant…


Brug din kreativitet fornuftigt:

  • Sæt dine gode ideer i system: notér dem, når de kommer og vent til det planlagte tidspunkt med at bruge dem. 
  • Planlæg dine opslag på forhånd.
  • Find apps, der kan hjælpe dig: Fx. Buffer til at planlægge opslag, Pocket til at gemme links til senere, Pinterest til billeder…

At få noget ud af de sociale medier kræver en langvarig indsats, så gør det nemt for dig selv at være vedholdende.

Hav en strategi for, hvad du vil gøre, når det hele glipper.

Jeg bruger en minimumsindsats, som kan klares på et kvarter eller måske bare fem minutter, og som får dig tilbage på sporet. 

Ofte sker der nemlig det, at når man har afviget fra sin forkromede plan, så giver man lidt op, og synes, det kan være lige meget. Det er også derfor så mange aldrig kommer tilbage til fitnesscentret, efter de har holdt en pause. De er ikke stoppet… Lige om lidt går de i gang igen. Spoiler alert: det sker aldrig. Det virker for uoverkommeligt.

En minimal indsats, der får dig tilbage på sporet kan være:

  • 5 minutter, hvor du skriver (eller svarer på) kommentarer
  • Et par stories, der viser, hvad du laver på en dag
  • Et opslag, hvor du svarer på et spørgsmål, en kunde har stillet dig for nylig…

Fortsæt selv listen, og hav den på din telefon. Brug den næste gang samvittigheden gnaver. Det bedste ved at handle er, at det ofte fører flere små handlinger med sig. Man er sluppet ud af Burnout!

OBS: Denne uges artikel er baseret på min workshop “Målret og Systematiser din indsats på LinkedIn, og undgå LinkedIn Burnout”, som jeg holdt i sidste uge. Rådene er dog gældende på alle platforme. Kontakt mig gerne, hvis du kender et sted (eller et online fællesskab), der kan bruge sådan en workshop.

Skal jeg hjælpe dig ud af social media burnout?

Så send mig en mail på anna@karismatisk.nu eller ring på tlf. 31 21 29 39, så finder vi en løsning, der passer dig.

Tak, fordi du læser med!
Mange hilsener,
Anna Aulin-Christoffersen
Karismatisk.nu

Sådan starter du julehandlen i 2022

Inflationen er tårnhøj og folk går rundt og fryser indendørs – Velkommen til Julen 2022

Men hvad skal vi så gøre? Jeg har kigget på tidligere tiders kriser, og kommer med “tre dos og tre don’ts” til din markedsføring i efteråret 2022.

Bliver det spare-jul i 2022?

Det tror jeg desværre ikke, vi kommer udenom. Mange forbrugere, familier som enlige, står allerede nu med tårnhøje el- og varmeregninger. At benzinpriserne og prisen på fødevarer er steget til absurde højder hjælper heller ikke ligefrem.

Regeringen har vedtaget vinterhjælp, men den træder først i kraft til januar, så man kan fristes til at tro, at julen kommer i klemme i 2022.

Hvad skete der under tidligere kriser?

2008: Finanskrise
Dengang holdt danskerne hovedet højt trods faldende aktiekurser, og julesalget blev, trods bekymringer, næsten ikke mærket af nedgangen.

Der gik faktisk lang tid, før vi for alvor mærkede krisen.Til gengæld var vi trætte af at høre om krisen, og det var positivt for detailbranchen. Læs for eksempel her.

2011: Globale trusler mod økonomien
Værre gik det i 2011, hvor de store vanskeligheder i flere sydeuropæiske lande, politisk tumult i et gældsplaget USA og jordskælvet i Japan skabte en perfekt storm for den danske økonomi, som ellers var på vej ud af krisen.

Her skete det paradoksale, at julehandlen blev reddet af de lavtlønnede, idet de netop ventede til jul med at anskaffe sig ting, de ellers havde brug for. Rigere danskere købte fortsat det, de havde brug for efterhånden, og så kunne de passende spare lidt på julen. Det kan du læse om her. 

2020 og ’21: Corona-årene
Pandemien var hård for alle på måder, vi endnu ikke har kortlagt, men vi kan vist roligt sige, at det gik hårdt ud over selvstændige og små virksomheder. 

Det var mange danskere bevidste om, og der gik sport i at støtte og redde de små virskomheder. Der var en stor gruppe danskere, der var blevet sendt hjem med fuld løn, eller som kunne arbejde hjemmefra, og som dermed ikke gik ned i indtægt, og det føltes som en god gerning at støtte de små virksomheder. 

Når folk samtidig var rastløse og kedede sig derhjemme, var det oplagt at købe online samt at strømme ud i butikkerne, så snart de åbnede igen.

Den største trussel var forsyningsproblemer, og mange varer var strandet i containere verden over.

Pas på med disse strategier

Nu skriver jeg fra et marketing- og kommunikationsperspektiv. Når jeg opfordrer dig til at passe på med de nedenstående strategier, er det fordi de indebærer en risiko for din virksomhed, som måske kan gøre ondt værre. Det er strategier, der måske virker her og nu, men som kan gøre dig til ufrivilligt midtpunkt i en shitstorm om et halvt år.

“Køb nu, betal når vinterhjælpen kommer til januar!” 
Det er fristende at tilbyde den slags løsninger i øjeblikket, men er det forsvarligt? Mange vi på det tidspunkt allerede have gæld fra store elregninger, og vinterhjælpen er ikke ligefrem noget, der giver penge i loven med det samme. 

Du kommer til at fremstå som den, der skubber forbrugerne ud i endnu større gæld. 

“Vi kan ikke betale regningerne. Støt os, så vi ikke forsvinder”
Det har jeg allerede set flere eksempler på. Det virkede under Corona, så hvorfor skulle det ikke virke nu? Som vi har set, var der mange forbrugere under Corona-krisen, som havde købekraften i behold. Det gælder ikke for denne krise. 

I bedste fald lægger du et ekstra pres på i forvejen pressede kunder. I værste fald bliver de irriterede over, at virksomheder “igen påtager sig offerrollen”.

“Billigt billigt, ekstra billigt!!”
Vi står midt i en energikrise, og at presse et overforbrug igennem med discountvarer øger presset på produktion, transport osv.

Det bliver man ikke populær på i det lange løb.

Hvad kan vi så gøre?

Sælg det, folk ikke har købt til sig selv
Tag ved lære af det, der skete i 2011 (se ovenfor). Mange vil have ventet med at købe nyt tøj, ting til hjemmet, kosmetik, smykker og andre ting, de har ønsket sig, og nu står tingene på en ønskeseddel. Stop med at kalde det “selvforkælelse”, men brug hellere “ønsker” og “forkæl dem du elsker”.

Sælg investeringer og besparelser
“Med et varmt tæppe til sofaen, behøver du ikke at skrue op for varmeapparatet!”. Vis at pengene er godt givet ud, selvom det virker dyrt. Vis hvordan dit produkt forbedrer folks livsvilkår ved at sænke deres fremtidige udgifter. 

Sælg en flugt fra virkeligheden

I normale krisetider plejer vi at lukke os om os selv og den hjemlige hygge (Se for eksempel her).

Det bliver måske ikke tilfældet i år. Vi har lige været igennem to år med nedlukninger, og nu kan vi ikke længere varme vores stuer op. Vi vil alt andet end at være hjemme, og jeg spår, at vi kommer til at opholde os så meget som muligt udendørs. 

Vis, hvordan dit produkt kan få folk væk hjemmefra, børnene væk fra skærmen, de voksne ud af sofaen – ud at være aktiv i festlig fryd! Bålfest med masser af mennesker i haven og gløgg over åben ild!

Med andre ord: Sælg et drømmeliv, langt fra den kolde, ensomme stue.

Skal jeg hjælpe dig med den svære linedans at sælge i en krisetid?

Så send mig en mail på anna@karismatisk.nu eller ring på tlf. 31 21 29 39, så finder vi en løsning, der passer dig.

Tak, fordi du læser med!
Mange hilsener,
Anna Aulin-Christoffersen
Karismatisk.nu

Bliver dine gode opslag ikke læst?

Så kan det være, de starter for svært!

Substans – Ja tak, men nej til tekstmur og lange ord.

Ord du skal kende:

– Lixtal: Læsbarhedsindeks. Tallet fortæller os, hvor svær din tekst er at læse. Et højt lixtal (over 55) betyder at din tekst er meget svær, som for eksempel en videnskabelig artikel. Et lavt lixtal (under 24) betyder, at den er let at læse, som en børnebog. Jo længere ord og sætninger, din tekst indeholder, des højere er lixtallet.

– Lixberegner: Hvis du er nysgerrig på, hvor svær din tekst er at læse, kan du google ordet lixberegner. Der er flere at vælge imellem. Man kopierer sin tekst ind i beregneren, og så får man sit tal.

Det kan virke som om, der kun er plads til hurtige, simple, overfladiske tekster på de sociale medier…

Hvad gør jeg, hvis mit emne er komplekst?

Mange har det samme dilemma: De vil gerne fortælle den gode historie om deres virksomhed på de sociale medier, men de sælger noget mere komplekst end søm eller sæbe.

Måske sælger de viden og konsulentydelser, måske sælger de behandlinger eller kulturoplevelser, og det kan ikke siges enkelt, hvorfor kunderne har brug for dem.

Jeg går jo ind for, at vi også udviser dybde og substans på de sociale medier.

Alligevel ved de, at det ikke virker, hvis de skriver en lang og kompleks tekst om deres emne.

Opmærksomhed er en valuta i høj kurs, og følgernes opmærksomhed bliver tiltrukket af den nemme underholdning, der også popper op i deres feed.


Begynd med en simpel sandhed, som vækker deres nysgerrighed

En god overskrift taler direkte ind i et problem, din læser har, eller vækker deres nysgerrighed.

Nu har du deres opmærksomhed i 2 sekunder.

Derfor skal den efterfølgende tekst bygge videre på overskriften, og stadig være simpel… Og så sker der noget magisk!

Hjernens magi

Nu har din læser engageret sig. H*n har måske trykket på “se mere” for at udvide din tekst, og hjernen har indstillet sig på at læse videre. 

Nu kan du stille og roligt stille større krav. Nu har læserens hjerne nemlig brugt ressourcer på at zoome ind på din tekst. Hvis der er noget, der stritter imod vores biologi, så er det ressourcespild!

Særligt tid er noget, vi gerne vil spare på. Hvis vi først har brugt tid på et projekt, vil vi meget nødigt opgive det… Derfor læser vi også teksten til den bitre ende.

Det er samme mekanik som de irriterende videoer, hvor der står “wait for it”, og man så kigger med i 20 minutter, uden der sker noget. Du skal dog ikke efterligne dem helt.

Der er et “men”!

Du skal naturligvis levere det, din læser har fået lovet i overskriften, og så nytter det heller ikke, hvis teksten er for lang! Der er grænser for alt.

Opsummering:

Jo længere læseren kommer ned i din tekst, des mere er opmærksomheden fastholdt, og des mere kan du tillade dig at gå i dybden og bruge et mere nuanceret sprog.

Faktisk kan man stille tekstens kompleksitet op som en pyramide, hvor det tungeste skal stå i bunden.

Læs mere om sociale medier, og hvad jeg kan hjælpe dig med på Karismatisk.nu

Myte: Planlagte opslag klarer sig dårligere end direkte opslag

Jeg ved godt, at du vil møde denne påstand – også fra virksomhedsejere, der har testet begge begge dele.

Jeg selv har afprøvet påstanden på mange konti igennem de sidste 5,5 år, og nu vil jeg dele mine konklusioner med dig.

Ord, der bliver brugt i denne artikel:

  • Planlagte opslag: Opslag, der bliver udgivet på et andet tidspunkt, end de bliver oprettet, enten gennem platformens eget værktøj eller et eksterne værktøj. Meta har to forskellige metoder til at planlægge opslag til Facebook og Instagram, andre platforme kræver et eksternt værktøj som Buffer, Planoly, Later, Hubspot osv.
  • Direkte opslag: Når du deler et opslag i realtid, dvs. at du laver opslaget og trykker på udgiv uden at angive et tidspunkt.
  • API: kode der tillader at eksterne værktøj får adgang til at agere på en platform.
  • Algoritme: Kode der styrer distribueringen af indhold – Den beslutter, hvor meget sit indhold bliver spredt ud, baseret på hvor relevant, den finder det for målgruppen.

Derfor klarer planlagte opslag sig mindst lige så godt:

Først myten om, at algoritmerne skulle favorisere spontane opslag: Det gælder i hvert fald ikke for Meta, for hvorfor skulle de skabe hele to værktøj til planlægning, hvis de ikke vil have, at man bruger dem? Selv de platforme, der kræver et eksternt værktøj har tilladt adgang til at lave opslag via en API

Når du planlægger dine opslag, kan du vælge de tidspunkter, hvor de fleste af dine følgere er aktive. Hvis det er søndag kl. 23.14, behøver du ikke at sidde klar på tasterne på det specifikke tidspunkt.
Du skaber et bedre overblik, og dermed et bedre flow og mere variation i dine opslag, ved at sidde med flere opslag på én gang.

Du sikrer, at der ikke kommer huller i strømmen af opslag. Dem kan algoritmen slet ikke lide!

Derfor vil du høre argumenter for det modsatte

Når jeg hører om virksomheder, der har testet begge modeller af, er mit spørgsmål ofte: Hvordan har I testet det?

Der ville være to metoder til en sådan test:

Enten skal man køre begge typer opslag i hver sin tidsperiode, gerne over nogle måneder, og sammenligne. Der er dog forskel på, hvor aktive folk er (og hvordan de er aktive) på de sociale medier om sommeren i forhold til efteråret eller vinteren, så hvis man skifter metode efter nogle måneder, risikerer man at få et skævt billede.

Man kan også skifte mellem planlagte og direkte opslag i en periode. Igen vil det være svært at sammenligne, med mindre man planlægger det hele udenfor værktøjet, men vælger at lave direkte opslag halvdelen af gangene og planlagte den anden halvdel. Ofte er det dog ikke sådan, det foregår, når virksomheder siger, at “de har prøvet”.

Som regel har de planlagte opslag, og laver så et spontant ekstraopslag engang imellem, som bliver lagt op direkte. Det betyder, at de spontane opslag handler om noget aktuelt og spændende, som lige har fanget deres opmærksomhed – Og som dermed også fanger følgernes opmærksomhed. Derfor kan man ikke påstå, at de har testet begge dele på lige vilkår.

Find ud af, hvad der passer til dig og din målgruppe … men hvis du laver en test, så sørg for, at den reelt giver sammenlignelige data.

Vil du have hjælp til at planlægge dine opslag?

Send mig en mail på anna@karismatisk.nu, så finder vi ud af, hvordan jeg også kan hjælpe dig.

3 myter om annoncering på Facebook og Instagram

Case: Annoncering for få kroner med store resultater.

Når man er selvstændig, er der altid nogen, der vil udtale sig om, hvad du ABSOLUT skal gøre (eller ALDRIG må gøre).

Det gælder i høj grad, når det kommer til annoncering på Metas platforme (Facebook, Instagram og Messenger).

I denne uge har jeg konstateret, at der i hvert fald er tre myter, der ikke holder vand.


Case: Min egen blog kaiserborgen.com trængte til en saltvandsindsprøjtning

Jeg planlægger at arbejde mere med vejledning omkring det franske marked i fremtiden, samt at lave flere samarbejder og foredrag baseret på min blog, så derfor har jeg brug for at få flere læsere. 

Jeg har ligget under for de tre myter om annoncering, men når man kun gør det samme, sker der sjældent noget nyt. Derfor har jeg sat gang i en meta-annonce for min blog.

Måske har du også troet på disse myter?

Ordliste:

  • Meta-annoncering: Annoncering på Facebook, Instagram og Messenger. Metas tidligere navn var Facebook.
  • Organisk: Resultater, du ikke har betalt platformen for. Det modsatte af annoncering.
  • Rækkevidde: Hvor mange individuelle profiler, indholdet når ud til.
  • Tragt: “Salgstragt” handler om, hvor tæt din målgruppe er på at købe. jo længere nede, jo smallere målgruppe, men des tættere er de også på at købe.
  • Interaktioner: Likes, klik, delinger, kommentarer, klik på “se mere” i opslaget.
  • CPM: Pris for 1.000 visninger
  • Social proof: Den effekt der gør, at vi stoler mere på virksomheder, som mange andre også stoler på. 

Myte nr. 1: Hvis du begynder at annoncere, smadrer du din organiske rækkevidde

Har du hørt den før? “Hvis du er villig til at betale, vil Meta ikke længere give dig noget gratis”.

Problemet i den antagelse er bare, at den gratis rækkevidde i sig selv bliver mere og mere legendarisk: Få har oplevet den, men alle taler om den. 

Til gengæld kan jeg se, at min rækkevidde lige så stille stiger på de organiske opslag, i takt med at mine annoncer tager fart. Jeg ser også nye følgere komme dryssende stille og roligt.

Annoncen kaster altså mere af sig, end det jeg har købt mig til. 

Myte nr. 2: Du skal annoncere så langt nede i tragten som muligt

Lad mig forklare: Myten går ud på, at jo mere direkte, du kan bede annonceplatformen om at give dig, hvad du går efter, des bedre resultater får du. 

Min målsætning var at få flere læsere på bloggen, altså besøg på min hjemmeside.

Alligevel valgte jeg at gå et niveau op i tragten, og annoncere med formålet “interaktioner”. Jeg valgte nemlig at gøre noget andet, man heller ikke “må” ifølge myten: Jeg havde to overordnede mål for min kampagne. 

Det ene var trafik på bloggen, men jeg tænkte, at hvis jeg nu ikke kunne trække så mange læsere til, ville det være en god ide i det mindste at få noget synlighed til min Facebookside og Instagram-konto. 

Med målsætningen “interaktioner” er det stadig muligt at dele et link, så man kan slå to fluer med et smæk.

selvom jeg gik efter “interaktioner”, fik jeg også hjemmesidebesøg til omkring en krone stykket, hvilket også er en fin pris, når man annoncerer efter hjemmesidebesøg. Oven i hatten har jeg så fået en CPM (pris for 1.000 visninger) på under 20 kr., og opslagsinteraktioner for omkring 5 kr. stykket. De to sidste havde jeg nok ikke fået, hvis jeg havde brugt målsætningen “trafik”.

Jeg har altså fået resultater på alle de relevante fronter, uden at skulle køre to forskellige kampagner.

Myte nr. 3: Det er snyd at købe sig til interaktioner

Denne myte er nok mere en mental udfordring. 

Jeg kan selv til tider få den tanke, at hvis indholdet er godt nok, skal det nok klare sig organisk. Den logiske konsekvens er, at hvis det ikke klarer sig organisk, så er det bare ikke godt nok… og det er noget vrøvl.

Min organiske rækkevidde var stagnerende, men lige så snart jeg begyndte at annoncere, blev opslagene vist til mange flere, og så blev det tydeligt, at nogle opslag klarer sig vældigt godt, mens andre dør en stille død. 

Jeg tror at tanken om “snyd” primært stammer fra den praksis, der hedder købte følgere, hvor man betaler en virksomhed (gerne i Kina) for at sætte en hel masse AI-genererede (falske) profiler til at følge en, for at booste social proof. 

Annoncering er ikke en smutvej. Godt indhold klarer sig bedre end dårligt indhold uanset budgettet, men annoncering giver dit gode indhold den medvind, det fortjener.

Vil du have hjælp til annoncering?

Du kan få 1-1 sparring på din annonceringsstrategi – Eller få hjælp til at starte op med annoncer, hvis du ikke har prøvet det før.

Læs mere på Karismatisk.nu

Servicemeddelelse fra Meta: Undskyld vi roder!

Den meddelelse burde alle vi, der arbejder professionelt med sociale medier (for vores egen eller andres virksomhed) få hver sommer.


Men det får vi ikke. 

Jeg har brugt Metas (før Facebooks) platforme siden 2016, og hver sommer sker det samme: Videoer, der ikke vil uploade, opslag, der forsvinder, og mange andre mærkelige “glitches”.

Det er påfaldende, at det sker hvert år mellem Juni og August, og at der efterfølgende kommer nye funktioner, eller funktioner ændrer sig.

Man behøver ikke at hedde Sherlock Holmes for at udlede, at Meta laver sine opdateringer om sommeren, når de fleste store bureauer og virksomheder (som jo betaler det meste af Metas husleje) kører på lavt blus. 

Og så sidder vi andre små selvstændige og bander og sveder i solen, mens vores opslag forsvinder, og vores tegnsætning bliver omdannet til mærkelige emojis!


Jeg drager selv snart på sommerferie, og tager først nye kunder ind i august.

Min kalender bliver hurtigt fuld, så hvis du har planlagt at få din markedsføring ud over stepperne efter sommerferien, må du meget gerne sende mig en mail på anna@karismatisk.nu allerede nu, så vi kan få et møde i kalenderen.

Få skabelonen til opslag, der virker

Skabelonen hjælper dig med at lave effektive opslag igen og igen, uden at glemme salg eller den personlige vinkel, så du kan være helt sikker på, at du lægger det rigtige op hver gang!

Og fordi du har gjort dit forarbejde med at identificere temaerne i din virksomhed, eller du bruger mine 36 ideer til opslag, du kan lave i dag*, er du sikker på, at opslagene ikke kommer til at ligne hinanden for meget.

Skabelonen finder du som en oversigt nederst, lige til at downloade! 

Her kommer lidt forklaringer og et eksempel jeg har taget fra min mands anlægsgartnerfirma.

(*pssst! Det er nok opslag til en hel sommerferie og lidt til – med lidt planlægning kan du holde meget mere fri i år!)

1. Overskrift med kant.

Overskriften skal selvfølgelig stå øverst, men vent evt. med at skrive den til sidst. Vælg noget af det, der overrasker læserne mest i din tekst.

Fx. “VIDSTE DU, AT EN VELTRIMMET HAVE OGSÅ KAN VÆRE ET MEKKA FOR DYRELIVET?”

2. Hvad handler det om?

Opsummer hurtigt dit budskab. 

Fx. “Mange er nervøse for at få hjælp til deres have af en professionel, da de er bange for at få et resultat, der ligner en bypark: Kortklippet græsplæne, ditto hække og bede, der kræver konstant lugning. I dag, hvor biodiversitet er på dagsordenen, er det ikke længere den mest populære havetype.”

3. Den personlige vinkel

Her fortæller du, hvad der skiller sig ud ved dit produkt eller din ydelse, og hvad det betyder i praksis – For dig og for kunden.

Fx. “Jeg hjælper dig med at vælge planter, som er til glæde for sommerfugle, bier, fugle og hvad der ellers lever i din have. Du bestemmer selv, hvor stor en del af græsplænen, der skal slås, og jeg går gerne udenom en fuglerede, når jeg klipper din hæk.”

4. En krølle, der viser tilbage til overskriften

Her slår du en sløjfe, der forklarer overskriften.

Fx. “I det hele taget er buske og blomster bedre at søge ly og føde i, end en græsplæne man bare har ladet vokse sig lidt lang. På den måde kan både mennesker og dyreliv hygge sig i haven hele sommeren.”

5. Call to Action
Det er her, du skal fortælle, hvad det næste skridt er: “læs mere på min hjemmeside”, “Bestil her” mv. 

Det lyder banalt, men det er utroligt, så tit det bliver glemt!

Du skal faktisk tænke på at have et CTA på alle opslag – Også “behind the scenes” mv.

6. Hashtags

Et kapitel for sig! Men husk dem især på Instagram, LinkedIn, TikTok og Twitter.

7. Medie
Og husk allerede i planlægningsfasen, at du skal have en form for medie med: et link, et billede, en video…

Nu er du klar til at lave opslag!

Husk: Du skal kun finde på 1-2 sætninger pr. punkt, ikke noget med at skrive fristil!

Hvor længe skal en Meta-kampagne køre for at virke optimalt?

Det kan ikke betale sig at stoppe en annonce for hurtigt

Faktisk kan du først begynde at bedømme resultaterne efter 14 dage!


Så lang tid tager det nemlig for Meta at finde frem til din ideelle målgruppe på Facebook og Instagram, og hvordan dit budskab helst skal serveres.

Det betyder også, at du helst ikke skal rette i din kampagne, dine annoncesæt eller dine annoncer i den tid. 

De første 14 dage er nemlig læringsfasen!

Faktisk skal kampagnen også generere mindst 50 resultater i læringsfasen. 

Efter det kan du begynde at aflæse dine resultater, men sjældent før.

Hvis du ændrer noget i dine annoncer, begynder læringsfasen forfra.

Er du vant til de hurtige boost, fordi det bare virker nemmere?

Vil du gerne lære at sætte annoncer op helt fra bunden?

Så har jeg et onlinekursus, der tager dig i hånden og guider dig trin for trin, så det ikke længere er så skræmmende.

Det kan købes lige her.